De færøske partrawlere tager gode fangster af guldlaks for tiden. Polarhav og Stjørnan landede 200 tons guldlaks til Kósina i Klaksvík. Det var første landing i år til Klaksviks største fiskeindustri. De to trawlere havde fanget fisken ud for Færøerne og de tog straks efter landingen tilbage til det givtige guldlakse fiskeri.
Partrawlerne Vestmenningur og Skoraberg landede også i ugens løb en pæn last på 250 tons guldlaks til Faroe Pelagic i Kollefjord. Skibene har haft et rigtig godt fiskeri ved Færøerne og de tog også tilbage til fiskeriet efter losningen.
Akraberg skal på første rejetur
Fabrisktrawleren Akraberg, som normalt fisker torsk i Barentshavet, tog i sidste uge på fiskeri efter rejer i samme farvand. De skal fiske af fælleskvoten for Færøerne. Så snart de havde fået udstyr om bord tog de på fiskeri. Dette er første gang at skibet fisker rejer siden det blev købt til Færøerne for 3 år siden.
Pæne landinger af industrifisken blåhvilling
Danske Asbjørn landede i ugen 2600 tons blåhvilling, som de har fisket i EU farvand. Fiskeriet har gået godt, og efter landingen af fangsten, riggede de om til fiskeri efter tobis. Fagraberg landede i ugen en last på 3000 tons blåhvilling i Måloy i Norge. De har haft godt fiskeri, og så snart de havde landet tog de tilbage på fiskeri efter blåhvilling. Høgaberg landede en last på 2200 tons blåhvilling i Fuglefjord. De har fisket syd for Færøerne og fiskeriet har været godt på denne tur. Så snart de havde landet tog de tilbage på fiskeri efter blåhvilling. Norðingur landede en last på 2000 tons blåhvilling til Havsbrún i ugen der gik. De har fisket blåhvilling ud for Færøerne og fiskeriet har været rigtig godt. Så snart de havde landet tog de også tilbage til fiskeriet efter blåhvilling.
Tórshavn
Lineskibet Havbúgvin landede i ugens løb en last på 20,7 tons, hvoraf det meste var 11,2 tons kuller, som har en kilopris på 11,14 kr. Lasten var vurderet til 220,998,69 kr., som de havde fisket i 6 dage vest for Færøerne og fiskeriet har været godt. Garnskibet Thor landede en last på 24,9 tons, hvoraf det meste som var 11 tons hellefisk, som har en kilopris på 31,50 kr. De har fisket i 10 dage syd for Færøerne og fiskeriet har været tilfredsstillende her. Lasten var vurderet til 719,180,00 kr.
Leirvík
Den mindre trawler Olga Maria landede i ugens løb en last på hele 35,1 tons, overvejende 25,3 tons torsk, som havde en kilopris på 11,75 kr. Lasten var vurderet til 403,969,00 kr.
De har fisket i 8 dage nord for Færøerne og fiskeriet betegnes også her som værende rigtig godt. Den mindre trawler Skálafossur ladede i ugens løb en last på 19,9 tons, hvoraf det meste var 13 tons torsk, som har en kilopris på 12,38 kr. Lasten var vurderet til 240,130,00 kr., som de har fisket i 5 dage nord for Færøerne .
Runavík
Partrawlerne Heykur og Falkur landede en last på 350,000 pund, hvoraf det meste var sej. Skibene har fisket øst for Færøerne og fiskeriet har været godt. trawlerne Stelkur og Bakur landede ligeledes i ugens løb en last på 155,000 pund, hvoraf det meste som var i lasten var sej. De har fisket øst for Færøerne og fiskeriet har været godt. De landede fangsten til Faroe Origin i Runavík, og så snart de havde landet tog de tilbage på fiskeri.
Hvalba
Hamranes og Breiðanes landede i ugen en last på 270,000 pund, hvoraf det meste var sej. De har fisket øst for Færøerne og fiskeriet har været godt. Så snart de havde landet tog de tilbage på fiskeriet.
Runavík
Lineskibet Vesturhavið landede i ugens løb en last på 21,6 tons, hvoraf det meste var 20 tons kuller, som har en kilopris på 11,17 kr. Lasten var vurderet til 237,794,00 kr., som de har fisket i 12 dage ud for Island, og fiskeriet har været fornuftigt på denne tur.
FiskerForum.dk