Sådan kunne overskriften istedet have lydt, da den nystiftede Fiskeriforening her torsdag formiddag afstendte et åbent brev til Miljøminister Kirsten Brosbøl, i forbindelse med den fortsatte råstofindvinding i vores havområder, som i mange sammenhænge anses for at være en direkte trussel mod havets natur.
Foreningen henholder sig især til Fiskerilovens paragraf 77 og 78, hvori det fremgår, at der kun kan gives tilladelse til råstofindvinding til større anlægsarbejder efter, at der er taget endelig stilling til spørgsmålet om erstatning i forhold til de erhvervsfiskere, der normalt udøver erhvervsmæssigt fiskeri på stedet og foreningen henviser videre til bekendtgørelsen, lov om råstoffer paragraf 3, hvor det fremgår, at der ved råstofindvinding skal tages erhvervsmæssige hensyn, herunder hensyn til fiskerimæssige interesser.
Det føler foreningen ingenlunde er sket, hvorfor et åbent brev er sendt og stilet direkte til ministeren selv.
FiskerForum har valgt at bringe brevet i sin fulde længde herunder:
Brevet lyder:
Kære miljøminister Kirsten Brosbøl Hornbæk
Kystfiskere, der fisker med naturskånsomme redskaber, har i november dannet deres egen forening. Foreningen hedder FSK Foreningen for skånsomt kystfiskeri.
Vi er som forening stærkt optaget af havets og naturens velbefindende, da vi mener – og oplever – at en sund natur i havet er alfa omega for vores fiskeri og har stor betydning for kommende slægter.
Råstofindvinding er for os det samme som naturødelæggelse, og vi mener at råstofs indvinding er en direkte trussel imod havets natur for tiden fremover og derfor vores fiskeri.
Ifølge Bekendtgørelse om ansøgning om tilladelse til efterforskning og indvinding af råstoffer fra havbunden samt indberetning af efterforskningsdata og indvundne råstoffer § 4 stk. 9 og 10, skal ansøgning om tilladelse til indvinding af råstoffer på søterritoriet blandt andet indeholde kort over og beskrivelse af fiskeriinteresser.
I fiskeriloven fremgår det, at der kun kan gives tilladelse til råstofindvinding til større anlægsarbejder efter, at der er taget endelig stilling til spørgsmålet om erstatning i forhold til de erhvervsfiskere, der normalt udøver erhvervsmæssigt fiskeri på stedet (§ 77 og § 78) og i bekendtgørelse af lov om råstoffer § 3 fremgår det, at der ved råstofindvinding skal tages erhvervsmæssige hensyn, herunder hensyn til fiskerimæssige interesser.
Til trods for dette mener vi ikke, at vi som kystfiskerne er tilstrækkeligt hørt i relation til udstedelse af tilladelser til råstofindvinding.
Vi mener, at en kommende ændring af loven bør sikre, at vi inddrages langt mere end tilfældet er i dag, samt at vi skal have mulighed for at bremse evt. indvindinger, hvis vi kan vise, at vi har et fiskeri i et område evt. via logbogsoplysninger og/eller GPS positioner. I dag er det desværre således at:
- vi reelt ikke høres eller kontaktes ved udarbejdelse af miljøvurderinger,
- vores bekymringer og vores viden ikke tages til efterretning i forbindelse med tilladelser til råstofindvinding
- Vores mangeårige viden tilsidesættes frem for dårligt udførte miljøvurderinger fyldt med fejl
Kystfiskernes tilkendegivelser udelukkes helt og aldeles med uskønne bortforklaringer, herunder med urimelige krav om dokumentationer.
Et eksempel på dette er de seneste års tiltagende råstofindvinding i Øresund, som vi mener har haft en skadegørende effekt på havbund, fiskeyngel og dermed kystfiskernes fortsatte erhvervsaktivitet.
Når myndigheder, staten, gør sig klart, at en tiltagende råstofindvinding påvirker anden erhvervsmæssig interesse i et område, må det forventes, som en selvfølge fra statsforvaltningens side, at man inddrager denne anden part, altså kystfiskerne, og aktivt inddrager dem til en rimelig løsning, så både råstofindvinding og erhvervsfiskeri kan udøves under respektive tilfredsstillende forhold.
Dette oplever vi som kystfiskere ikke er tilfældet i dag!
Selvom det fremgår af loven, at vi skal høres.
Et eksempel er den miljøvurderingsrapport selskabet Orbicon lavede for NCC i april 2013, forud for de planlagte udvidelser af indvindingen i fællesområdet ud for Vedbæk.
Af denne rapport, hvor den biologiske kortlægning desuden er særdeles ufuldstændig, fremgår det, at ”der kendes ikke øvrige potentielle erhvervsinteresser i det ansøgte område” (Øresund ud for Vedbæk).
Rapporten beskriver alene, at der foregår et vist rekreativt fiskeri i indvindingsområdet, selv om området har været og fortsat er et vigtigt område for erhvervsfiskerne – og gerne også bør være det i fremtiden.
Som noget absolut elementært burde man have kontaktet Vedbæk Fiskeriforening og spurgt grundigt ind til problemstillingen for at få et retvisende billede af situationen.
Dette har Orbicon ikke gjort. Selvom det fremgik af miljørapporten at de havde haft kontakt til fiskere i området.
Naturstyrelsen var bekendt med denne åbenlyse mangel, og i vores optik lemfældige omgang med sandheden fra Orbico/NCCs side. Alligevel har Naturstyrelsen godkendt en enorm udvidelse af mængderne af sand ud for Vedbæk. Det syntes at bunde i, at fiskerne ikke konkret kan bevise at de har fiskeriinteresser i området.
I vedlagte mail af den 10. december 2014 skriver kontorchef Lisbet Ølgaard, Naturstyrelsen, til undertegnede, at hun på baggrund af Vedbæk Fiskeriforenings høringssvar af 8. august 2013 telefonisk kontaktede Max Christensen fra Vedbæk Fiskeriforening for at finde ud af, om Vedbæk Fiskeriforening havde konkrete oplysninger, der kunne påvise, at der er særlige fiskeriinteresser i området, og for at få konkret dokumentation for, at der var (formentlig er) et stenrev i indvindingsområdet. Ifølge Lisbet Ølgaard kunne Vedbæk Fiskeriforening ikke komme med yderligere oplysninger, der kunne dokumentere, at der var særlige fiskeinteresser i området, eller at indvindingen ville medføre en væsentlig påvirkning af mulighederne for fiskeri i området.
Ligeledes kunne Vedbæk Fiskeriforening ifølge Lisbet Ølgaard heller ikke komme med konkrete oplysninger, der kunne påvise, at råstofindvinding har effekt på fiskeri uden for det ansøgte område – eller at der ligger et stenrev i indvindingsområdet.
Jeg vedlægger desuden kopi af Vedbæk Fiskeriforenings høringssvar af den 8. august 2013, der grundigt på 6 sider og 1 bilag beskriver fiskepladsen, dens vigtighed gennem tiderne op til nu og råstofudvindingens ødelæggende element.
Fiskerne kan ikke gøre andet end at fremlægge den dokumentation de gør for at der er fiskeriinteresser i et område. Og i denne sag og andre er det tydeligt at vores stemme – eller hensynet til naturen og fremtidens fiskeri ikke vægter tungt.
Dette gælder ikke kun i forhold til sagen fra Vedbæk, men er noget, som der er fremherskende overalt hvor der udvindes sand og grus på havbunden. Af Frederiksborg Amtsavis fremgik det den 20 september i år at Siden 2010 har Naturstyrelsen modtaget 53 klager og høringssvar omkring indvinding af råstoffer med afsæt i natur og/eller fiskeriinteresser. Ingen af klagerne haft nogen påvirkning på tilladelserne til at suge sand.
Hvad er en naturstyrelse til for, må man i denne sammenhæng spørge?
Det må vel være Naturstyrelsens pligt at sikre naturen? Dette synes ikke at være tilfældet, når det kommer til råstofindvinding. Her har vi været vidne til, at indvindingsfirmaerne overskrider indvindingstilladelserne med betydelige mængder – men udelukkende har fået en reprimande.
Kystfiskerne vil gerne høre om:
- Miljøministeren er tilfreds med den måde, hvorpå styrelsen forvalter råstofindvinding på havet i dag, og om ministeren mener, at fremgangsmåden beskrevet ovenover er god forvaltningsskik?
- Ministeren vil sikre, at loven bliver mere præcis sådan, at fiskeri og naturinteresser reelt er en udgørende faktor, når der i fremtiden skal gives tilladelser til råstofindvinding.
Med venlig hilsen
Søren Jacobsen,
Næstformand i FSK Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri.
