Den snart to år lange sildekrig i Nordatlanten, mellem EU og Færøerne, er ifølge EU’s Fiskerikommissær Maria Damanaki nu bragt til ende, efter en tæt dialog mellem færøske og EU embedsmænd fra Færøerne og EU i de seneste par måneder.
Ifølge aftalen vil den færøske fiskeriminister Jacob Vestergaard, sætte en stopper for færingernes uholdbare fiskeri af atlantisk-skandinavisk sild i det nordøstlige Atlanterhav.
EU stopper handelsrestriktionerne mod Færøerne
Og fra EU’s side, vil Europa-Kommissionen tage skridt til at standse de handelsrestriktioner, som blev indført sidste år i august måned, som reaktion på Færøernes uforsvarlige og ikke bæredygtige fiskeri af blandt andet sild og makrel.
Færøerne stopper WTO-klage
Modsat vil Færøerne tage skridt til at stoppe den WTO-klage, som straks efter EU’s handelsrestriktioner mod Færøerne, blev indsendt til Verdenshandelsorganisationen sidste år.
Der er pt. ingen meldinger om hvorledes Norge og Rusland har modtaget bilæggelsen af silde-konflikten, udover at norske medier har refereret til aftalen.
Se meddelelsen fra Fiskerikommissæren her