Det færøeske blåhvilling-industrifiskeri er blevet væsentlig mindre i den sidste uges tid. »Tróndur í Gøtu« landede en last på 800 tons blåhvilling til Havsbrún i Fuglefjord. De har trods alt haft et fornuftigt og godt fiskeri og efter losningen, blev turen atter sat til felterne hvor der fiskes blåhvilling.
Industrifiskeriet fortsætter, dog i et mindre omfang end tidligere. Arctic Voyager landede 1000 tons blåhvilling til Havsbrún i Fuglefjord. De har fisket blåhvillingen ud for Færøerne. Borgarin landede 1500 tons blåhvilling, ligeledes til Havsbrún i Fuglefjord. Efter losningen gik turen også her tilbage til feltet med blåhvilling.
Landinger til Tórshavn
Det færøeske forskningsskib Magnus Heinason landede 15,9 tons, hvoraf 14,7 tons var hellefisk, som havde en kilopris på 30,- kr. Lasten blev vurderet til 448.500,00 kr., som var resultatet af et fiskeri på små 10 dage ud for Færøerne. Den mindre trawler Sálafossur landede 23,3 tons, hvoraf 8 tons var torsk, som havde en kilopris på 16,30 kr. Lasten blev vurderet til 408.400,00 kr., som de havde fanget ud for Færøerne på 7 dage. Garnskibet thor landede 4,5 tons, hvoraf 3,6 tons var hellefisk, som opnåede en kilopris på 31,- kr. Lasten blev efterfølgende vurderet til 126.000,00 kr., som var resultatet efter 4 dage nord for Færøerne.
Landinger til Leirvík
Den mindre trawler Jens Leon landede 30,6 tons, hvoraf 10,3 tons var kuller, som havde en kilopris på 12,54 kr. Lasten blev vurderet til 407.750,50 kr., som de havde fisket i 10 dage nord for Færøerne, og fiskeriet har været fornuftigt og godt på denne tur. Den mindre trawler Olga Maria landede 35,6 tons, hvoraf 15,2 tons var torsk, som havde en kilopris på 15,91 kr. Lasten blev vurderet til 502.168,50 kr., som de havde fisket i 67 dage nord for Færøerne. Den mindre trawler Búgvin landede 19,1 tons i sidste uge, hvoraf 9,7 var tons torsk, som havde en kilopris på 16,08 kr. De har fisket i 8 dage nord for Færøerne, og lasten blev her vurderet til 280.807,68 kr.
Landinger til Klaksvík
Den mindre trawler Dýrindal landede 16,2 tons, hvoraf 5,3 tons tunge, som havde en kilopris på 28,- kr. Lasten var vurderet til 325.224,00 kr. De har fisket i 5 dage øst for Færøerne. Partrawlerne Polarhav og Stjørnan landede 255 tons guldlaks, som er fisket ud for Færøerne. Fangsten blev landet i Klaksvík, men blev derefter kørt til Leirvík, hvor den skulle videreforarbejdes. Så snart de havde landet tog de tilbage til fiskeriet ud for Færøerne. Skoraberg og Fram landede 250 tons guldlaks, som de havde fisket ud for Færøerne. Fangsten blev landet til Kósina i Klaksvík, og derefter kørt til Leirvík. De har haft et fint fiskeri ud for Færøerne, og så snart de havde landet tog de da også straks tilbage til fiskefeltet.
Landinger til Runavík og Hvalba
Partrawlerne Stelkur og Bakur landede 290.000 pund, overvejende sej, som blev losset til Faroe Origin i Runavik. Partrawlerne Heykur og Falkur landede ca. 300.000 pund, overvejende sej, ligeledes landet til Faroe Origin. Partrawlerne Hamranes og Breiðanes landede 330.000 pund, også her med en overvægt af sej. De har fisket øst for Færøerne på denne tur, og fiskeriet har også her været fornuftigt og godt.
Landinger til Danmark
Den færøske trawler Fagraberg landede i sidste uge ca. 3000 tons blåhvilling til Skagen. Blåhvillingen er hentet ud for Færøerne og skipper og besætning var tilfredse med resultatet og kurs og fart blev da også efter landingen igen sat til fiskefeltet ud for Færøerne.
FiskerForum.dk