Istedet har et forsøg med et trawl, hvor maske-størrelsen var 110 mm i sommers, omkring Bornholm været en succes. Her havde trawleren R 218 »Judith Bechmann« et forsøgsfiskeri med tre medarbejdere fra DTU ombord, et betydeligt bedre resultat end det traditionelle trawl. Man fik her 1200 kg torsk i lasten og kun en discard på mindre end 6 kg.
Trods disse helt klare og overbevisende flotte resultater, som egentlig går stik imod de nuværende regler for større maskestørrelser og fangstposer i trawlet 120-T-90, gælder denne forordning fortsat for trawlfiskeriet efter torsk. Men, som skipper Henrik Bechmann med Nexø-trawleren »Judith Bechmann« fortæller, så har man siden kravet om netop dette trawl blev indført, aldring fanget så mange discardfisk som nu. Det virker simpelthen ikke for os her i Østersøen.
Den bornholmske fisker, der har 40 års erfaring i fiskeriet, fortæller til FiskerForum, at det nuværende trawl 120-T-90 med 9 meter pose og 50 masker rundt, lukker for mange store torsk ud. De er simpelthen i stand til at vriste sig ud af trawlet, fordi de har kræfterne, hvor istedet de mindre fisk ikke har tilstrækkeligt power til det. De holdes inde og slutteligt ender de i posen, hvor de landes som discard og desværre i noget større antal og mængder end tidligere.
Som andre bornholmske fiskere, er han ikke i tvivl om, hvad der virker. Men ét teori noget andet praksis. For systemet skal åbenbart overbevises gentagne gange inden de får øjnene op for, at løsningen er åbenlys. Man skal gå en helt anden vej. Istedet for store masker, har den praktiske erfaring vist, at maskestørrelsen omkring 110 mm giver færrest små fisk og dermed betydeligt mindre discard og dermed færre registreringer af BMS (below minimum size) fisk i Østersøen.
Forslag til løsning
Lav en fangstpose med regulerbare side-søm, så maskerne i posen altid kan reguleres, alt efter årstid og fiskens kondition. Materialet må gerne være i et materiale som Nymflex. Få en ordentlig separering og vælg 110 mm maskestørrelse, så vil man efter fiskeskipper Henrik Bechmann´s mening, få et betydeligt mindre discard og dermed et langt bedre fiskeri. Man skal huske på, at der ikke er to fiskerier der er ens. Forudsætningerne er forskellige fra båd til båd. Derfor er løsningen med Bacoma eller T90 trawl med 110 mm maskestørrelse langt at foretrække.
Når det traditionelle trawl bruges, er det efter fiskernes opfattelse, at torsken som altid svømmer i et stykke tid foran trawlet, for senere at falde tilbage i trawlet til fangstposen. Her har de lidt større torsk stadigvæk kræfterne til at smutte ud mellem de 120 mm store masker, hvorimod mindre fisk har brugt energien og derfor ikke har den tilstrækkelige energi til at vriste sig fri gennem maskerne, hvorfor de oftere ender i fangstposen.
Denne trawlløsning ønsker flere fiskere med Henrik Bechmann nu at gøre op med. Så forslag fra svenskernes side 115 mm, får på forhånd også en lidt kølig modtagelse. Fiskerne foretrækker fortsat 110 mm med regulerbare sidesøm, så trawlet og posen kan indstilles individuelt alt efter fartøj, skovle, tromler, årstid, trækkraft m.m.
Som fiskeriformanden Thomas Thomsen fra Bornholms Fiskeriforening også påpeger overfor FiskerForum, så er løsningen med 110 mm individuelt tilpasset det enkelte fartøj en rigtig og en fornuftig løsning. »Vi får færre BMS torsk (Below minimum size). Flere fisk i den rigtige størrelse, færre dage på havet, hvilket giver mindre brændstofforbrug og reduceret miljøbelastning, samt en noget bedre fangst og dermed øget rentabilitet,« slutter Thomas Thomsen overfor FiskerForum.dk
Fortrængt fra Østersøen
Det naturlige fiskeri-område for Nexø-trawleren R 218 »Judith Bechmann« er Østersøen, men i år har den bornholmske fisker set sig nødsaget til, at fortrække til et jomfruhummer-fiskeri i Skagerrak, før tiden.
Torsken i Østersøen er for få og for små. Årsagen er efter Nexø-fiskerens mening helt klart sælerne. »Vi lider under sælernes antal, og de bliver mere og mere aggressive. Sidst vi havde et løft i Østersøen, var mange af de torsk, vi havde i fangstposen og hvis haler stak ud, bidt af og man kunne se sælerne havde forsøgt at komme til torsken i trawlet også. De haleløse torsk var stadigvæk i live, da de blev landet ombord. Det er rigtigt noget møg,« forklarer Bechmann videre. Han mener der skal gøres noget radikalt ved sæl-problematikken snarest, før problemet breder sig yderligere.
Passivitet og ligegyldighed
Politikerne har været for passive og måske har de også lyttet til de forkerte folk undervejs, når det har drejet sig om regulering af sælerne. Sæler der nu i antal har ødelagt torskebestanden i Østersøen, med parasitter og sælorm, men også med deres blotte tilstedeværelse, der har fortrængt fiskene fra deres naturlige gydepladser.
Et problem der nok først bliver gjort noget effektivt ved, når sælerne, om ikke så længe, når Thorupstrand på vestkysten, og her skambider kystfiskernes fangster. Fuldstændigt som vi har set det længere nede af Vestkysten ved Thyborøn og i de indre danske farvande samt ved Bornholm.
Først da vil politikerne fra oppositionspartierne, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, Kollerup og Co. reagere. De sidder jo med den reelle fiskeripolitiske magt i Danmark. Så når kystfiskerne omkring Thorupstrand rammes specielt, hvor både Simon Kollerup (S) og Ib Poulsen (DF) stammer fra og hvorfra de henter deres inspiration og støtte fra, først når dét sker, vil der fra politisk side blive gjort noget effektivt ved sælerne. Nok ikke før, desværre.
Indtil dette sker, fortrænges fiskeriet langsomt men sikkert fra tidligere tiders gode fiskepladser rundt Danmark.
FiskerForum.dk
