De sidste fjorten dage har Ri 174 »Christina Mathias« fisket rødspætter ud for Hanstholm med skipper Henry Fjord ved roret. Fuldstændigt som han plejer, dog er noget forandret, for den vestjyske fisker har netop overstået halvanden måneds ombygningsarbejde på sin elskede kutter.
På Chr. Schrøders Gade i Hanstholm har Mike´s Hydraulik & Motor arbejdet med dele til den vestjyske skippers trawler, med nyt hydraulikanlæg samt en større ombygning af spil og tromler samt takkelspil og køregalge ombord.
Det er som Henry siger ligeud, »det er et rigtig godt arbejde de har fået lavet her.« Med omhyggelighed og akkuratesse er trawltromlerne samt split winches blevet svejset og monteret ombord, et gedigent håndværk som bare virker, i følge Henry Fjord.
Ligeledes har det Nordvestjyske firma også fremstillet et takkelspil i rustfrit og en køregalge med små stempler, så man kan køre med blokken. Noget man ellers kun ser på større trawlere, men som Henry har besluttet også skal være i hans trawler.
Tilfredsheden kan også ledes tilbage til ejerlederen Mike Birkebo Andersen, der tilsvarende Henry Fjord, er ganske godt tilfreds med opgaven og dens karakter. »Planen for ombygningen er fuldstændigt gået som forventet,« fortæller Mike til FiskerForum, »vi havde allerede inden »Christina Mathias« lagde til kaj, færdiggjort flere dele på værkstedet, så vi kunne udnytte tiden fuldt ud og helt optimalt. Så da trawleren kom ind, kunne vi gå lige ombord og begynde arbejdet med det samme.«
»Vi har lavet hele spilpakken, med ventiler, stationer og alt hvad der tilhøre at beregninger og udregninger samt opsætning og igangsætning. Det hele klappede bare og vi fik da også lige tid til en tankrenovering. Det er dejligt, at Henry fulgte os hele tiden, så ændringer og forslag kunne drøftes over en hurtig kop kaffe, hvorefter vi bare var hurtigt videre. Ingen spildtid og en opgave der bare fungerede«, forklarede en tilfreds virksomhedsleder overfor FiskeForum. Det er opgaver som denne, det nordvestjyske Hanstholmfirma er meget interesseret i, selvom alle opgaver store som små, bliver behandlet lige seriøst og omhyggeligt.
Ovenpå et godt arbejde, er det en helt fornøjelse for Henry Fjord med RI 174 »Christina Mathias«, at stævne ud af Hanstholm Havn og ud mod fiskepladsen. Alt fungerer som det skal og som skipper kan man næsten ikke nå højere. Men den vestjyske fisker, vil nu gerne der snart kommer lidt mere varme og der må i følge Henry Fjord nu også meget gerne snart komme lidt flere rødspætter i trawlet end de 1000 til 1300 kg det er blevet til de sidste par gange.
Mike´s Hydraulik & Motor har 10 fastansatte og 4 leje folk, der dagligt er beskæftiget med hovedsageligt reparationer på skibene og dieselmotorer samt smedearbejde i rustfri og alu samt dimensionering, opsætning og installering af hydrauliske anlæg ombord på fartøjerne. Firmaet runder netop 5 år.
FiskerForum.dk