Af redaktionen FiskerForum.dk
Vil Danmark arbejde for større fleksibilitet i torskebifangstkvoterne, så fiskeriet efter andre arter kan fortsætte, eller fastholder regeringen EU-Kommissionens forslag om en reduktion på hele 88 procent? Det er et af de centrale spørgsmål til miljøminister Maria Reumert Gjerding (SF), når EU’s fiskeriministre mandag og tirsdag mødes i Luxembourg for at forhandle fiskekvoterne for 2027. For fiskerne i Østersøen, ikke mindst på Bornholm, kan resultatet få afgørende betydning for næste års fiskeri.
Når EU’s fiskeriministre den 26. og 27. oktober mødes i Luxembourg, er det med en vanskelig opgave foran sig. De skal forsøge at nå til politisk enighed om næste års fiskerimuligheder i Østersøen, hvor flere fiskebestande fortsat er under betydeligt pres, mens andre viser tegn på fremgang.
For Danmarks miljøminister Maria Reumert Gjerding bliver forhandlingerne en vigtig prøve på, hvordan regeringen vil forene hensynet til genopretningen af fiskebestandene med mulighederne for at opretholde et økonomisk bæredygtigt fiskeri.
Regeringen har ifølge den aktuelle medieomtale overordnet bakket op om EU-Kommissionens forslag. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at ministeren vil afvise justeringer, når medlemslandene skal finde frem til et kompromis. Netop derfor bliver det interessant at se, hvilken dansk forhandlingslinje der kommer til udtryk i Luxembourg.
Store ændringer i kvoterne for 2027
EU-Kommissionen har fremlagt et forslag til en ny rådsforordning om fiskerimulighederne i Østersøen i 2027. Forslaget omfatter blandt andet torsk, sild, brisling, rødspætte og laks og bygger på den biologiske rådgivning fra Det Internationale Havundersøgelsesråd, ICES.
Der lægges op til betydelige ændringer sammenlignet med 2026:
| Fiskebestand | Foreslået ændring |
|---|---|
| Sild i den centrale Østersø | +49 % |
| Brisling | +44 % |
| Vestlig torsk, bifangst | −88 % |
| Østlig torsk, bifangst | −51 % |
| Vestlig sild | −45 % |
Mens Kommissionen foreslår større fangstmuligheder for sild i den centrale Østersø og brisling, lægges der samtidig op til markante reduktioner af bifangstkvoterne for torsk.
For vestlig torsk foreslås kvoten reduceret til blot 31 ton, mens bifangstkvoten for østlig torsk foreslås reduceret til 211 ton. Forslaget skal bidrage til at beskytte de svækkede torske-bestande, men kan samtidig få konsekvenser for fiskeriet efter andre arter.
Torsken kan blive en stopklods for andet fiskeri
Et af de væsentligste problemer for fiskerierhvervet er, at torsk fortsat kan optræde som uundgåelig bifangst i fiskerier, der egentlig er rettet mod andre arter. Når bifangstkvoterne bliver meget små, øges risikoen for, at et fiskeri må begrænses eller indstilles, selv om der fortsat er kvoter til rådighed på de arter, fiskerne ønsker at fange.
Det er den problemstilling, der ofte omtales som »choke species«, hvor en enkelt begrænsende bestand kan blive afgørende for, om andre fiskerier kan fortsætte. Derfor handler forhandlingerne ikke alene om, hvor mange torsk der må fanges, men også om, hvorvidt fiskeriet efter blandt andet rødspætter og andre arter kan gennemføres inden for de samlede regler.
Her bliver det afgørende, om Danmark vil arbejde for løsninger, der både sikrer beskyttelsen af torsken og giver fiskerne mulighed for at udnytte de øvrige kvoter.
Hvor står Maria Reumert Gjerding?
Den danske miljøminister står over for en vanskelig afvejning. På den ene side bygger EU-Kommissionens forslag på biologisk rådgivning og målsætningen om at genoprette svækkede fiskebestande. På den anden side skal der tages hensyn til de økonomiske og praktiske konsekvenser for de fiskere, der fortsat er afhængige af Østersøens ressourcer.
Det centrale spørgsmål er derfor, hvor stor vægt den danske regering vil lægge på fiskeriets muligheder for fortsat drift, når de endelige kvoter og betingelser skal forhandles på plads.
Vil Danmark forsøge at opnå større fleksibilitet i bifangstreglerne, eller vil ministeren fastholde Kommissionens forslag? Det er endnu ikke afklaret, hvilke konkrete ændringer Danmark vil arbejde for under selve forhandlingerne.
Folketingets Europaudvalg har forud for mødet behandlet regeringens forhandlingsgrundlag, og der foreligger både et samlenotat og et beslutningsreferat om forslaget. Ministerens endelige forhandlingsresultat vil først kunne vurderes, når medlemslandene har nået en aftale.
Bornholm kan blive særligt berørt
For de bornholmske fiskere er forhandlingerne i Luxembourg langt fra blot endnu et møde mellem EU’s ministre. Østersøens fiskeri har gennem en årrække været præget af faldende torskebestande, restriktioner og ændrede fangstmuligheder.
De nye kvoter vil være med til at fastlægge rammerne for fiskeriet i 2027 og dermed også mulighederne for at opretholde aktivitet i de bornholmske fiskerihavne. Beslutningerne har ikke kun betydning for de enkelte fiskefartøjer, men også for de virksomheder, der er afhængige af fiskeriet, herunder fiskeindustri, servicevirksomheder, værksteder og havnerelaterede aktiviteter.
En forhøjelse af silde- og brislingekvoterne kan skabe bedre muligheder i de fiskerier, hvor fartøjerne har adgang til kvoterne. Men samtidig kan yderligere begrænsninger for torsk og andre bestande få betydning for den samlede aktivitet. Det understreger, at større kvoter på enkelte arter ikke nødvendigvis betyder bedre økonomiske vilkår for alle fiskere.
EU skal finde balancen mellem genopretning og fiskeri
Det formelle grundlag for forhandlingerne er EU-Kommissionens forslag KOM(2026)437 om fastsættelse af fiskerimulighederne i Østersøen i 2027. Forslaget omfatter ti fiskebestande og skal fastlægge de samlede tilladte fangstmængder, de såkaldte TAC’er, som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter de gældende fordelingsnøgler.
Kommissionen fremhæver behovet for at genoprette svækkede bestande og sikre en langsigtet bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer. Men for fiskerierhvervet er det samtidig afgørende, at reglerne giver mulighed for et praktisk gennemførligt fiskeri. Det gælder ikke mindst i områder, hvor flere fiskearter forekommer sammen, og hvor meget små bifangstkvoter kan få konsekvenser langt ud over fiskeriet efter den bestand, som begrænsningen skal beskytte.
Fiskerne afventer tirsdagens resultat
EU’s fiskeriministre ventes at forsøge at nå en politisk aftale tirsdag den 27. oktober. Først derefter vil det stå klart, om Kommissionens forslag bliver fastholdt, eller om medlemslandene når frem til ændringer i de foreslåede fangstmængder og betingelser.
For de danske fiskere bliver resultatet afgørende for planlægningen af fiskeriet i 2027 og for Maria Reumert Gjerding bliver spørgsmålet, om hun vender hjem fra Luxembourg med en aftale, der både tager hensyn til de biologiske udfordringer i Østersøen og giver fiskerierhvervet mulighed for at fortsætte.
Det svar afventer fiskerne – ikke mindst på Bornholm.
