Makrellen giver igen travlhed ombord på den færøske pelagiske flåde. Otte færøske fartøjer har på en uge landet mere end 2.600 tons makrel, og hovedparten er fisket i norsk farvand. Landingerne illustrerer samtidig, hvorfor både kvoteandele og adgang til andre kyststaters farvande er helt centrale spørgsmål for Færøerne i kampen om den nordøstatlantiske makrel.
Makrelfiskeriet går godt for flere af de færøske pelagiske fartøjer, der i øjeblikket opererer langt fra de hjemlige havne. I løbet af ugen har otte færøske fartøjer tilsammen landet 2.605 tons makrel. Hele 2.275 tons – omkring 87 procent af de registrerede landinger – stammer fra fiskeri i norsk farvand. Det understreger, hvor afgørende adgangsaftalerne mellem de nordatlantiske kyststater er for et effektivt færøsk makrelfiskeri.
Seks fartøjer fiskede makrellen i norsk farvand
Trawleren Tummas T landede 175 tons makrel i Selje efter godt fiskeri i norsk farvand og returnerede efter landingen direkte til fiskeriet. Trawleren Christian í Grótinum landede 450 tons ved Fiskerstrand, mens Gøtunes kom til Måløy med 270 tons. Også Tróndur í Gøtu havde 450 tons makrel ombord ved landingen i Selje. Fagraberg landede 430 tons efter fiskeri i norsk farvand, mens Arctic Voyager kom ind med ugens største af de nævnte landinger på 500 tons. Fælles for fartøjerne er, at de efter landingen igen satte kursen mod fiskefelterne.
Ikke hele det færøske fiskeri foregår dog i norsk farvand. Trawleren Norðingur landede i Fuglafjørður med 190 tons makrel fisket i internationalt farvand nord for Færøerne, mens Finnur Fríði landede 140 tons efter fiskeri i færøsk farvand.
Makrellen er en fælles nordatlantisk ressource
Den nordøstatlantiske makrel er en af de vigtigste pelagiske bestande i Nordatlanten, men samtidig en bestand, der gennem mange år har været genstand for vanskelige forhandlinger mellem kyststaterne. Makrellen vandrer over enorme afstande og opholder sig gennem året i flere landes økonomiske zoner samt i internationalt farvand.
Det betyder, at en national kvote ikke nødvendigvis er tilstrækkelig til at sikre et effektivt fiskeri. For den færøske flåde er det også afgørende, hvor kvoten kan fiskes. Netop denne sammenhæng bliver meget tydelig i disse ugers fiskeri, hvor langt størstedelen af de færøske fartøjers aktuelle fangster kommer fra norsk farvand.
Færøerne står med 13,35 procent
For 2026 indgik Færøerne, Norge, Storbritannien og Island en foreløbig aftale om forvaltningen af den nordøstatlantiske makrel. Parterne fastsatte en samlet TAC på 299.010 tons for 2026. Aftalen omfatter ikke alle kyststater, idet blandt andre EU og Grønland står uden for firepartsaftalen.
I aftalen blev de oprindelige kyststatsandele fordelt således:
- Norge: 28,24 procent
- Storbritannien: 25,36 procent
- Færøerne: 13,35 procent
- Island: 12,50 procent
Efter de indbyrdes bilaterale overførsler og adgangsaftaler svarer den færøske nettoandel til 12,0 procent af den aftalte TAC. Norges nettoandel er 26,4 procent, Islands 10,5 procent og Storbritanniens 30,55 procent. Ved en TAC på 299.010 tons svarer 12 procent til omkring 35.900 tons makrel som færøsk nettoandel under firepartsaftalen.
Aftalen efterlader samtidig EU, Grønland og øvrige fiskeriparter uden for den fælles fordelingsaftale. Derfor summerer de fire landes andele ikke til 100 procent.
Adgangen til Norge har stor værdi
De aktuelle landinger fortæller imidlertid en anden vigtig del af historien. For Færøerne handler makrelaftalerne ikke alene om at sikre så stor en procentdel af bestanden som muligt. Det handler i høj grad også om adgang til de områder, hvor makrellen rent faktisk befinder sig, når fiskeriet skal foregå.
I firepartsaftalen indgår derfor bilaterale ordninger, hvor blandt andre færøske fartøjer får mulighed for at fiske en del af deres makrel i norsk farvand. Til gengæld sker der kvoteoverførsler og andre justeringer mellem parterne.
Det er præcis værdien af denne adgang, der kan aflæses i ugens landinger. Af de 2.605 tons fra de otte færøske fartøjer blev omkring 2.275 tons fisket i norsk farvand. Kun 330 tons kom fra henholdsvis færøsk og internationalt farvand.
For den færøske pelagiske flåde er geografisk adgang derfor ikke en teknisk detalje i de årlige kyststatsforhandlinger. Den har direkte betydning for sejltid, brændstofforbrug, fangsteffektivitet og fartøjernes mulighed for at følge makrellens vandringer.
En bestand under pres
Det gode fiskeri på de aktuelle felter skal samtidig ses på baggrund af en langt mere alvorlig udvikling for selve makrelbestanden. ICES’ biologiske rådgivning for 2026 pegede på behovet for en meget kraftig reduktion i fiskeriet efter flere år, hvor de samlede fangster har ligget over den videnskabelige rådgivning. De fire parter valgte efterfølgende en TAC på 299.010 tons for 2026. Det er højere end ICES’ rådgivning, men indebærer alligevel en markant reduktion i fiskerimulighederne sammenlignet med året før.
Det sætter Færøernes situation i relief. Makrellen er ikke blot endnu en art på kvotearket. Den indgår sammen med blandt andet sild og blåhvilling som en central del af grundlaget for den moderne færøske pelagiske flåde og den tilknyttede fiskeindustri. Når bestanden falder, bliver kampen om både procenterne og adgangen til fiskefelterne derfor tilsvarende vigtigere.
Fiskene følger ikke stregerne på søkortet
Ugens færøske landinger giver på den måde et meget konkret billede af problemstillingen. Makrellen tager ikke hensyn til de politisk fastlagte grænser mellem norsk, færøsk og internationalt farvand. Fartøjerne må følge bestanden, hvor den befinder sig. Og netop nu befinder en betydelig del af den makrel, som den færøske flåde fisker på, sig tilsyneladende på norske fiskefelter.
Derfor handler de nordatlantiske makrelforhandlinger om betydeligt mere end procentregning. For Færøerne handler de også om retten til at følge fisken.
Kilder: Oplysninger om aktuelle færøske landinger samt den fælles 2026-aftale om nordøstatlantisk makrel mellem Færøerne, Norge, Island og Storbritannien.





















