En helt ny, omfattende social undersøgelse fra EU-Kommissionen udstiller de massive, strukturelle udfordringer i det europæiske fiskerierhverv. På blot seks år er beskæftigelsen dykket med 15 procent, mens gennemsnitslønnen halter langt efter det generelle EU-niveau. Samtidig melder rapporten om en bekymrende, seksdoblet stigning i antallet af ulykker til søs.
Kommissionen har udgivet sin første årlige sociale rapport om fiskeri, akvakultur og fiskeforarbejdning (engelsk – 726 sider)
EU-Kommissionen har offentliggjort den første årlige sociale rapport om fiskeri-, akvakultur- og forarbejdningssektoren, som giver et overblik over de sociale aspekter i alle tre sektorer. Rapporten, som er udarbejdet af Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF), dækker perioden fra 2017 til 2023 og giver indsigt i beskæftigelse, uddannelse og arbejdsforhold, med særligt fokus på fiskeriet i denne første udgave.
Rapporten identificerer flere udfordringer, som EU’s fiskerisektor står overfor, herunder faldende beskæftigelse, en aldrende arbejdsstyrke og begrænset generationsskifte. Den belyser desuden arbejdsforhold, social sikring samt uddannelses- og kursusmuligheder.
Beskæftigelsen i EU’s fiskeri-, akvakultur- og fiskeforarbejdningssektor
I 2023 beskæftigede EU’s fiskeri-, akvakultur- og forarbejdningssektor anslået 298.831 personer, hvoraf 40 % af disse job fandtes i selve fiskeriet.
Inden for fiskeriet arbejder mere end halvdelen af fiskerne på mindre kystfartøjer (småskalafiskeri). De fleste aktive fartøjer er en del af netop denne flåde. Rapporten fremhæver et fald i beskæftigelsen i fiskeriet på tværs af EU med en reduktion på 15 % mellem 2017 og 2023 – med undtagelse af Belgien, Kroatien, Cypern og Slovenien. Fuldtidsbeskæftigelsen faldt med 25 %, hvilket tyder på en stigning i deltids- eller sæsonarbejde i fiskeriet. Beskæftigelsen er koncentreret i Sydeuropa, især i Grækenland, Spanien, Frankrig, Italien og Portugal.
På tværs af de tre sektorer beskæftiger akvakultur (havbrug/dambrug) 23 % af arbejderne (67.962 personer). Spanien, Frankrig, Grækenland og Italien står tilsammen for 64 % af EU’s samlede produktionsmængde. EU’s akvakultursektor er mangfoldig og repræsenterer under 1 % af den globale produktion, men leverede alligevel 23 % af EU’s fisk og skaldyr i 2022.
Fiskeforarbejdningssektoren står for 37 % af arbejdspladserne. I 2023 beskæftigede 3.262 virksomheder på tværs af EU 110.879 personer. Cirka to tredjedele af disse virksomheder er mikrovirksomheder med under 10 ansatte.
Demografi og arbejdsforhold i fiskeriet
Arbejdsstyrken i fiskeriet er overvejende mandlig, idet kvinder udgør under 5 % af den samlede beskæftigelse. Selvom kvinder er aktive i småskalafiskeriet samt inden for indsamling af skaldyr og tang, fanges deres bidrag ikke fuldt ud af de officielle statistikker.
Fiskernes aldersprofil vækker også bekymring, da 50 % af arbejderne i de fleste lande er mellem 40 og 64 år. Rapporten bemærker et fald i generationsskiftet, idet andelen af fiskere under 40 år faldt fra 31 % til 26 % mellem 2017 og 2023.
Lønningerne i sektoren er fortsat lave. Den gennemsnitlige lønomkostning pr. årsværk (fuldtidsekvivalent) i 2023 var €29.447 i fiskeriet, hvilket er mindre end halvdelen af EU-gennemsnittet på €61.541, og det ligger under det nationale gennemsnit i 16 ud af de 22 EU-kyststater.
Rapporten fremhæver desuden en stigning i sikkerhedshændelser: Registrerede ulykker med EU-flagede fartøjer steg sekstobbelt fra 106 i 2011 til 663 i 2023 – hvorefter tallet har stabiliseret sig på omkring 600 om året. De fleste ulykker involverer fartøjer i størrelsesklasserne 0–12 meter og 24–45 meter.
I gennemsnit er 86 % af fiskerne statsborgere i deres eget EU-land, et tal, der stort set har ligget stabilt siden 2017. Den mest bemærkelsesværdige ændring på EU-niveau er en stigning på 2,2 % i antallet af arbejdere fra lande uden for EU/EØS, som nu repræsenterer cirka 10 % af den samlede arbejdsstyrke. Vissee lande – herunder Litauen, Malta, Spanien, Belgien og Tyskland – samt specifikke flådesegmenter, særligt den industrielle storflåde og fjernvandsflåden, viser en højere afhængighed af udenlandsk arbejdskraft.
Landespecifikke kapitler
Rapporten indeholder også dedikerede kapitler for hvert enkelt EU-land, der har enten fiskeri-, akvakultur- eller forarbejdningssektorer, hvilket giver en detaljeret analyse på nationalt niveau til brug for fremtidige politiske tiltag og initiativer.
Tilgængelige data
Den årlige sociale rapport præsenterer og analyserer de tilgængelige sociale data, men der skal gøres mere fra Kommissionens og EU-landenes side for at forbedre kvaliteten af de indsamlede data. Dette vil styrke analyserne i de kommende udgaver.
Baggrund
Kommissionen har til hensigt at udvide den sociale rapport om fiskeri i fremtiden for at sikre en regelmæssig vurdering af den sociale dimension i EU’s fiskerisektor.
De indsamlede data er blevet brugt til evalueringen af forordningen om den fælles fiskeripolitik, som har til formål at sikre den langsigtede bæredygtighed for fiskeri og akvakultur i EU ved at tage hensyn til både de miljømæssige, økonomiske og sociale dimensioner.
Rapporten er udarbejdet af Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF), som er en uafhængig gruppe af eksterne eksperter, med støtte fra Det Fælles Forskningscenter (JRC), som er EU-Kommissionens videnskabelige tjeneste. De synspunkter, der udtrykkes i rapporten, tilhører forfatterne og afspejler ikke nødvendigvis EU-Kommissionens officielle holdning.
