Et nyt gigantprojekt til 150 millioner kroner skal genoprette havmiljøet omkring Langeland, Ærø og Svendborg. Men kritikere og biologiske data peger på, at indsatsen kan være er nyttesløs, så længe spildevandsudledninger og forurening fra Østersøen ikke stoppes først.
Leder af Redaktionen, FiskerForum.dk
Danmarkshistoriens største kystnære hav-naturprojekt er på vej til Det Sydfynske Øhav. Med en donation på 150 millioner kroner fra Den A.P. Møllerske Støttefond vil Verdensnaturfonden (WWF) og UNESCO udplante ålegræs, etablere muslinge- og stenrev samt udsætte fisk i området, skriver DR Nyhederne.
Men bag de grønne ambitioner lurer en biologisk og økonomisk virkelighed, som risikerer at spænde ben for projektet. Kritikere peger på, at projektet overser de mest fundamentale presfaktorer på det kystnære havmiljø: den fortsatte forurening fra land og hav.
Ålegræs udplantes i sårbart spildevandsområde
Fondsmillionerne skal ikke bruges på det åbne hav, hvor vandmasserne konstant tyndes ud. Projektet skal realiseres helt kystnært – inde i de lave vige, snævre bælter og lukkede bugter i 1 til 5 meters dybde. Det er netop her, at presfaktorerne koncentreres. Når der ved kloakoverløb og udledning af industrielt spildevand i havmiljøet, hober det sig op med medicinrester og tungmetaller i det stillestående, lave vand.
Miljødata understøtter bekymringen for de nye ålegræsplanter. Ifølge NOVANA-rapport (videnskabelig rapport fra DCE nr. 684) er sigtbarheden og bundforholdene i de fynske fjorde og vige i forvejen hårdt pressede.
Ålegræs har brug for mellem 10 og 20 procent af det lys, der rammer havoverfladen, for at overleve. Hvis vandet er grumset på grund af spildevand, planktonalger eller opsvømmet mudder, når lyset ikke ned til bunden, og planterne dør. Desuden aflejres der meget fint, organisk materiale (slam) i de lukkede vige, hvilket kan kvæle de udplantede skud. Når slammet nedbrydes, frigives giftig svovlbrinte (H2S), som slår ålegræssets rødder ihjel.
Det Sydfynske Øhav er afhængigt af Østersøen
Selv hvis det lykkes at reducere den lokale udvaskning af kvælstof fra det sydfynske opland, stopper problemerne ikke her. Det Sydfynske Øhav er en del af et sammenhængende marint system, der er dybt afhængigt af vandudvekslingen fra Østersøen.
Hvert sekund sender flodudløb i Østersøregionen store mængder spildevand og næringsstoffer fra Østeuropa ind gennem de danske bælter. Kritikere mener derfor, det er biologisk og geopolitisk naivt at tro, at man kan skabe en isoleret, ren oase på det lave vand på Sydfyn uden internationale løsninger.
Udsatte fisk bliver lette ofre
Projektet indeholder også planer om udsætning af fisk. Men i et sårbart, kystnært økosystem, hvor vandet er uklart, vil småfisk være særligt udsatte. Hvis ikke de dør under den næste varmebølge med iltsvind, vil de blive lette ofre for de store bestande af skarver og sæler, som jager tæt på kysterne, og som fiskerierhvervet længe har ønsket en mere effektiv regulering af.
Hvis ikke der sættes ind mod de faktiske forureningskilder – fra Østersøens floder til spildevandsudslip – risikerer de 150 millioner kroner at være spildt.
Leder af Redaktionen FiskerForum.dk
