En ny omfattende markedsundersøgelse fra det norske forskningsinstitut Nofima afslører markant forbrugerskepsis mod nye, bæredygtige proteinkilder i laksefoder. Det udstiller et massivt kommunikationsdilemma for den nordiske akvakulturbranche
For den etablerede akvakulturbranche og foderindustrien er det velkendt viden, at moderne laksefoder i dag i gennemsnit består af omkring 70 procent vegetabilske råvarer. Men blandt de europæiske slutforbrugere er denne virkelighed stort set ukendt.
En ny forbrugerundersøgelse foretaget af Nofima i to af de største europæiske aftagergængere for opdrætslaks, Frankrig og Storbritannien, slår fast, at forbrugernes faktiske indsigt i foderets sammensætning er minimal. Værre endnu for branchens innovationsafdelinger: Når forbrugerne præsenteres for de proteinkilder, der skal sikre fremtidens bæredygtighed – herunder restråstoffer fra landbaseret animalsk produktion som kylling – reagerer en stor del med skepsis og direkte modvilje.
Det skaber en markant strategisk udfordring, som ikke stopper ved den norske grænse, men i høj grad også berører danske foderproducenter.
Det strategiske foderdilemma: Politik vs. Forbrugeraccept
Både i Norge og i EU strammes de politiske tommeskruer for at tvinge akvakulturen over i en cirkulær økonomi. Den norske regering har sat som mål, at alt foder til opdrætsfisk skal stamme fra bæredygtige kilder inden 2034, og andelen af nationalt producerede råvarer skal løftes fra 8 til 25 procent. Det kræver en massiv opskalering af alternative proteiner.
Her kommer restråstoffer fra fjerkræproduktion ind i billedet som en ernæringsmæssigt højeffektiv og cirkulær proteinkilde. Men Nofimas undersøgelse viser, at introduktionen af landbaserede proteiner udløser en psykologisk barriere.
Mens ingredienser som marine alger, planter og traditionelt fiskemels- og olieindhold vurderes som naturlige og sunde, associerer forbrugerne kyllingebiprodukter med noget “unaturligt” og lav kvalitet.
»Undersøgelsen viser, at nye foderløsninger skal forklares på en langt mere tydelig og tillidsskapende måde, hvis de skal vinde indpas på eksportmarkederne. Information om specifikke foderkomponenter uden en klar kontekstualisering – som f.eks. miljøgevinster eller ressourceudnyttelse – skaber paradoksalt nok mere skepsis end accept,« forklarer markedsforsker Morten Heide fra Nofima.
Den danske parallel: En objektiv balancegang for BioMar og Aller Aqua
For de danske fodergiganter BioMar og Aller Aqua er denne problemstilling kernen i den daglige produktudvikling. Begge selskaber opererer på et globalt marked, hvor bæredygtighedsrapportering, CO₂-aftryk pr. kilo foder (LCA-analyser) og cirkulære råvarer vægtes ekstremt højt af indkøbere og investorer.
Danske foderproducenter har historisk været pionerer inden for optimering af foderkvotienter og substitution af marine råvarer med godkendte vegetabilske og landbaserede alternativer. Industrien står her over for en objektiv balancegang:
Den teknokrateriske virkelighed: Rent ernæringsmæssigt og klimamæssigt er udnyttelsen af processerede animalske proteiner (PAP) fra f.eks. fjerkræ en cirkulær landvinding, der reducerer presset på vilde marine ressourcer og reducerer foderets samlet CO₂-aftryk.
Den markedsmæssige virkelighed: Slutforbrugeren i supermarkedet i Paris eller London opererer sjældent ud fra komplekse LCA-beregninger, men ud fra mavefornemmelser om, hvad en fisk »bør« spise. Hvis detailkæderne (Retail-sektoren) i Frankrig eller Storbritannien fravælger laks fodret med landbaserede proteiner på grund af forbrugerfølelser, bremses den reelle grønne omstilling.
Dertil kommer markante geografiske forskelle, som foderproducenterne må navigere i. Nofimas data viser, at britiske forbrugere generelt udviser en højere acceptgrad over for nye foderkilder som insekter og kyllingeprotein, mens de franske forbrugere er markant mere konservative. For selskaber, der formulerer foder til vidt forskellige markeder, stiller det store krav til segmentering af råvaresammensætningen.
Branchens gamle spøgelser spøger stadig
Undersøgelsen understreger desuden, at akvakulturnæringen fortsat slås med historiske perceptioner. Selvom det faktiske forbrug af antibiotika i norsk lakseopdræt i dag er reduceret til under 1 procent af produktionen, associerer en signifikant del af de europæiske forbrugere stadig opdrætsfisk med systematisk brug af antibiotika og kemikalier.
Dette efterlader branchen i et kommunikativt paradoks: Data viser, at når forbrugerne overhovedet ingen information får om foderets sammensætning, vurderes laksen mest positivt. Men i en tid med ufravigelige krav om sporbarhed, ESG-rapportering og transparens er “lykkelig uvidenhed” ikke en holdbar kommerciel strategi.
Skal foderproducenterne og opdrætterne i mål med at implementere de cirkulære og bæredygtige råvarer, som klimamålene kræver, er der behov for en koordineret, proaktiv formidlingsindsats. Forbrugeren skal uddannes til at forstå, at fremtidens fiske foder ikke kun handler om, hvad der er “naturligt” i traditionel forstand, men hvad der er ressourcemæssigt ansvarligt i en global fødevarekrise.
Fakta om Nofimas undersøgelse:
- Metode: Webbaseret undersøgelse udført i to uafhængige runder med en måneds mellemrom for at eliminere carry-over-effekter.
- Respondenter: Over 1.000 etablerede lakseforbrugere og indkøbsansvarlige i Frankrig og Storbritannien (husholdninger med et gennemsnitligt lakseforbrug på 2-3 gange om måneden).
- Kontekst: Frankrig og Storbritannien er vitale europæiske markeder med en samlet import af norsk laks på henholdsvis 100.000 og 60.000 tons i 2024.
Finansiering: Finansieret af Fiskeri- og havbruksnæringens forskningsfinansiering (FHF) i Norge og udført i samarbejde mellem Nofima, The Seafood Innovation Cluster AS, MOWI og Nutrimar under projektet »Utnyttelse av restråstoff fra kylling som proteinkilde i laksefôr«.
