Interreg-projektet BlueBioClimate nærmer sig sin afslutning. På et seminar hos DTU Aqua i Lyngby arbejdede danske, svenske og norske forskere på at omsætte tre års forskning til konkrete anbefalinger, der skal sikre havmiljøet i en fremtid med klimaforandringer.
I april 2026 mødtes projektpartnere fra Danmark, Sverige og Norge på DTU i Lyngby til det femte og afsluttende BlueBioClimate-seminar. Målet var klart: De omfattende forskningsresultater skal nu transformeres til såkaldte policy briefs – korte, handlingsanvisende dokumenter rettet mod beslutningstagere.
Projektet fokuserer på tre kerneområder: arealplanlægning, restaurering og kystbeskyttelse samt håndteringen af invasive arter.
»Jeg er imponeret over fremskridtene. Vi adresserer udfordringer på tværs af grænser og viser værdien af at integrere viden på tværs af datatyper, geografiske områder og lande,« udtaler projektleder og seniorforsker Jakob Hemmer-Hansen fra DTU Aqua.
Fra fragmenterede indsatser til øko-regional planlægning
Inden for marin arealplanlægning har forskerne dokumenteret, at genetiske data kan identificere økoregioner, der ikke følger nationale grænser. Forvaltningen bør derfor afspejle, hvordan arter reelt spreder sig og lever, frem for administrative opdelinger.
Konklusionen er tydelig: Hvis EU’s mål om at beskytte 30 procent af havarealet skal styrke biodiversiteten, skal planlægningen ske på tværs af landegrænser. Det har stor betydning for, hvor man placerer beskyttede områder og planlægger offshore-projekter.
Restaurering kræver et stærkt biologisk fundament
Under seminaret blev der peget på en voksende kløft mellem de politiske ambitioner om storstilet naturgenopretning og de biologiske realiteter. Forskerne advarer om, at mange indsatser risikerer at fejle, hvis man ikke indtænker genetisk diversitet.
Genetisk variation er afgørende for, om en bestand kan modstå sygdomme og stigende vandtemperaturer. Anbefalingen lyder derfor på at indføre genetisk overvågning og omhyggelig udvælgelse af donormateriale som standard i alle restaureringsprojekter.
Tidlig varsling frem for sen reaktion
Når det gælder invasive arter som stillehavsøsters og zebramuslinger, er budskabet klart: Vi skal bevæge os fra at reagere på problemerne til at forebygge dem.
BlueBioClimate-forskningen viser, at DNA-baseret overvågning (eDNA) kombineret med en fælles nordisk datainfrastruktur kan forbedre tidlig varsling markant. Det kræver dog politisk opbakning og en harmoniseret rapportering mellem landene for at skabe et effektivt skandinavisk varslingssystem.
En fælles retning for det nordiske havmiljø
Selvom BlueBioClimate dækker forskellige faglige temaer, peger alle anbefalinger i samme retning: integration frem for isolation. Effektiv beskyttelse af biodiversiteten i Øresund, Kattegat og Skagerrak afhænger af, at de nordiske lande deler data og skaber forvaltningsstrukturer, der følger havets økologi frem for landkortets grænser.
Kilde: Artiklen er baseret på materiale fra DTU Aqua:
