En ny rapport fra Havforskningsinstituttet viser, hvordan varmere havmiljø, sygdom og øget miljøbelastning kan ændre vilkårene for opdrætsnæringen markant
Det kan man læse om i rapporten »Effekten av klimaendringer på risiko for dårlig dyrevelferd og negative miljøeffekter av fiskeoppdrett – kunnskapsstatus« (norsk)
En ny omfattende rapport fra det norske Havforskningsinstitut tegner et tydeligt billede af en branche under stigende pres. Klimaændringerne er allerede i gang med at forværre en række kendte udfordringer i opdrætsnæringen, og udviklingen forventes at tage yderligere fart frem mod 2050. Ifølge forskerne vil både fiskevelfærd, sygdomspres, miljøpåvirkning og risikoen for undslupne fisk blive markant påvirket i et varmere og mere ustabilt havmiljø.
Laks er en art, der trives bedst ved temperaturer mellem 10 og 14 grader. Når temperaturen stiger, falder både appetit og vækst, og ved temperaturer over 20 grader stopper fisken helt med at spise. Ved længerevarende perioder over 22 grader øges dødeligheden. Samtidig falder iltindholdet i vandet, hvilket skaber en dobbelt belastning, hvor fisken både har et større behov for ilt, men samtidig får mindre til rådighed. Resultatet er øget stress, svækket immunforsvar og en generel stigning i sygdomme og dødelighed.
Et varmere havmiljø skaber også bedre betingelser for lakselus. Rapporten peger på, at højere temperaturer vil føre til øget produktion af lus, hurtigere livscyklus og større smittespredning. Det vil betyde flere behandlinger og dermed yderligere belastning af opdrætsfisken, som i forvejen er presset af de ændrede miljøforhold.
Det er imidlertid ikke kun opdrætsfisken, der rammes. Også de vilde bestande af laks, havørred og røye bliver mere udsatte. Særligt havørred, der opholder sig længe i kystnære områder, risikerer øget smitte fra lakselus. Samtidig kan ændringer i temperatur, fødegrundlag og tidspunkt for smoltudvandring få negative konsekvenser for overlevelsen. For arter som røye, der er tilpasset kolde forhold, kan et varmere havmiljø være særligt kritisk.
Klimaændringerne påvirker også selve havmiljøet i fjorde og langs kysten. Højere temperaturer, hyppigere marine hedebølger, lavere saltholdighed, mindre ilt og øget afstrømning fra land gør økosystemerne mere sårbare. Samtidig kan dårligere vandudskiftning føre til ophobning af næringsstoffer, medicin og kemikalier, hvilket yderligere forstærker belastningen fra opdræt.
Derudover peger rapporten på en øget risiko for, at opdrætsfisk undslipper. Mere ekstremt vejr og hyppigere håndtering af fisk, blandt andet i forbindelse med aflusning, øger sandsynligheden for rømninger. Det kan føre til genetisk påvirkning af vilde bestande og dermed svække deres robusthed yderligere i en tid, hvor de i forvejen er pressede.
Forskerne er ikke i tvivl om konklusionen. Klimaændringerne er ikke et fremtidsscenarie, men en realitet, der allerede påvirker opdrætsnæringen. Frem mod 2050 vil det kræve ny teknologi, bedre overvågning og en langt mere fleksibel forvaltning, hvis erhvervet skal tilpasse sig de ændrede vilkår.
Det samlede billede er klart: Klimaet er ved at ændre spillereglerne for opdræt, og konsekvenserne vil kunne mærkes både i erhvervet og i de vilde fiskebestande.
