Varmere vand strømmer ind i Barentshavet via Barentshavsåbningen mellem det norske fastland og Bjørnøya. Denne tilførsel af atlantisk vand er en del af det fænomen, som forskerne kalder »atlantificering«.
Det skriver Havforskningsinstituttet.no
Oceanograferne kan nu endelig have fundet forklaringen på, hvorfor stadig mere atlantisk vand trænger ind i Arktis via Barentshavet.
I de seneste 40 år er mængden af saltholdigt vand, der strømmer ind fra det varmere Atlanterhav til det arktiske Barentshav, steget jævnt og støt. Men forskerne har hidtil ikke kunnet forklare hvorfor, selv om der har været fremsat mange hypoteser.
Nu giver helt ny forskning et muligt svar:
»Det handler om frekvenser,« siger oceanograf Robinson Hordoir. »Ikke om vindstyrke, som man ellers kunne tro. Det handler om, hvor ofte lavtryk passerer De Nordiske Have.«
Resultaterne er offentliggjort i det internationalt anerkendte tidsskrift Nature Climate Change.
Atmosfæren og havet – i samspil
Atlantisk vand transporteres mod Arktis gennem to hovedruter – gennem Framstrædet vest for Svalbard og gennem den såkaldte Barentshavsåbning mellem det norske fastland og Bjørnøya.
Den nye undersøgelse forklarer den øgede indstrømning gennem Barentshavsåbningen ved at kombinere traditionel havmodellering med kunstig intelligens.
Det har gjort det muligt for havforskerne at analysere sammenhænge mellem data fra hav og atmosfære time for time over en periode på 40 år.
Forskerne har afdækket, hvordan ændringer i, hvor ofte lavtryk passerer Norskehavet, Islandshavet og Grønlandshavet, har svækket en naturlig barriere i havet.
»Lavtryk fra sydvest passerer De Nordiske Have i en jævn strøm og giver ophav til Rossby-bølger i havet. Disse bølger bærer energi og breder sig i takt med havdybden,« forklarer oceanografen.
Selv om Rossby-bølgerne bevæger sig frem og tilbage, skaber de såkaldte reststrømme – for eksempel ud gennem den nordlige del af Barentshavsåbningen.
»Det bremser, hvor meget atlantisk vand der strømmer ind,« siger Hordoir og fortsætter. »Men denne reststrøm bliver svækket som følge af ændrede intervaller mellem lavtrykspassager.«
Hyppige vejrskift påvirker havstrømmene
Studiet viser, at havstrømmen gennem Barentshavsåbningen er følsom over for selv små ændringer i vejret.
»Vi påviser en sammenhæng mellem hyppigheden af lavtryk over Norskehavet, Islandshavet og Grønlandshavet og indstrømningen af vand,« siger havforsker Hordoir.
Især den nordlige del af Barentshavsåbningen bliver påvirket.
»Resultaterne tyder på, at menneskelig påvirkning af atmosfæren, som skaber langsigtede tendenser, ændrer processerne i havet. Konsekvenserne forplanter sig videre til havisen og økosystemerne i Arktis,« afslutter Hordoir.
