Når danskerne går til stemmeurnerne tirsdag den 18. november, handler det ikke kun om skoler og skatteprocenter. Kommunal-politikken har stor betydning for havmiljøet – og dermed også for fiskeriet.
Selvom de store fiskeripolitiske beslutninger normalt træffes i Bruxelles og på Christiansborg, har kommunerne en afgørende rolle i, hvordan vores havmiljø forvaltes lokalt. Det er nemlig byrådene, der giver tilladelser til udledninger, kloakoverløb og andre aktiviteter, der direkte påvirker kystvandet – og dermed fiskernes hverdag.
Kommunerne sidder også med i de lokale treparter under den grønne trepart, som mange kalder den vigtigste aftale for havmiljøet i nyere tid.
Her skal kommunerne være med til at sikre bedre balance i de kystnære farvande, hvor fiskeriet er mest sårbart.
Samtidig spiller de lokale politikere en vigtig rolle som talerør for fiskerierhvervet. Når Christiansborg-politikerne træffer beslutninger, der rammer fiskeriet, er det ofte de lokale politikere i Vest- og Nordjylland, der først råber vagt i gevær.
Derfor er kommunalvalget ikke bare et spørgsmål om lokale budgetter – det handler også om, hvem der skal værne om havet, kysterne og de arbejdspladser, der følger med fiskeriet.
Hvor langt er de 23 lokale treparter?
De 23 lokale treparter er nu officielt etableret – kommunerne nedsatte dem pr. 1. februar 2025 for at omsætte aftalen til lokal handling.
Hver lokal trepart har det overordnede mål at udarbejde en omlægningsplan inden udgangen af 2025, som skal sikre bl.a. reduktion af kvælstofudledning, udtagning af lavbundsjorde og styrkelse af natur og havmiljø.
Men dette arbejde går ikke superhurtigt
Ifølge Danmarks Naturfredningsforening (DN) er der stadig mange »ubekendte rammer« og spørgsmål om organisering og struktur
For fiskeri- og havmiljøinteresser betyder det:
Kommunerne via treparterne får stadig større ansvar for, hvordan kystvandene, udledninger og lavbundsområder håndteres — og dermed for fiskeriets rammer.
Hvis omlægningsplanerne forsinkes eller bliver meget generiske, risikerer man, at lokale tiltag for havmiljøet mister momentum – med potentiel effekt for kystfiskeri, vandkvalitet og naturværdier.
Som aktør i fiskeriet eller havmiljøet kan det være nyttigt at følge og involvere sig i de lokale treparter – for at sikre, at fiskeri- og havmiljøperspektiver bliver hørt.
Du kan læse mere her om »Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø« SGAV (status)
Mens arbejdet i treparterne trækker ud, er det værd at se nærmere på, hvordan de lokale partier i Vest- og Nordjylland hver især vil styrke fiskeriet og havmiljøet.
I de nordjyske kommuner er der samlet klima- og miljøambition mellem alle 11 kommuner i regionen, hvilket også omfatter kyst- og havmiljøtemaer.
Det ligger noget tungere med at finde konkrete politiske tiltag lokalt og regionalt omkring fiskeriet. Men her er en overordnet gennemgang af hvad de politiske partier i Vest- og Nordjylland har på programmet omkring fiskeriet og havmiljøet. Lokale lister er ikke medtaget.
- Venstre (V)
- Fokus: Erhvervsvenlig ramme, fastholde arbejdspladser i havnene, implementere nationale aftaler uden at kvæle erhvervet.
- Kommunale håndtag: Smidig myndighedsbehandling i havneprojekter, lokal indflydelse på trawlfrie zoner/kompensationsspor, pres for spildevands-opgraderinger. Støtte til omstilling/energi i havnene.
- Socialdemokratiet (A)
- Fokus: »Både og«: Bedre havmiljø + stærke kystjob; styrke Grøn Trepart lokalt.
- Kommunale håndtag: Strammere lokale udledningskrav (overløb/spildevand), målrettede natur-/kystprojekter, stærkt samarbejde med fiskeriet i de lokale treparter. (Se også kommunale strategier for Limfjorden/Thy).
- SF (F):
- Fokus: Havbundsbeskyttelse, flere trawlfrie områder, hurtigere havmiljø-genopretning.
- Kommunale håndtag: Presse på for ambition i de 23 lokale treparter; prioriterede vådområder/lavbund og kontrol med udledninger; styrke kystnær natur.
- Det Konservative Folkeparti (C)
- Fokus: Balance mellem erhverv og natur, ordentlig sagsbehandling og forudsigelighed.
- Kommunale håndtag: Langsigtede havneplaner, lokal naturgenopretning uden “stop-go” for fiskeriet; opbakning til renere kystvand via spildevand og regnvandshåndtering. (Understøttes af nationale havmiljøspor).
edit.mst.dk
- Enhedslisten (Ø)
- Fokus: Hårdere indsats mod bundslæb, hurtig reduktion af udledninger og overløb, prioritering af kystnær biodiversitet.
- Kommunale håndtag: Kommunale målsætninger over min. krav, stop for nye “smudsudledninger”, offensiv natur-/fjordprojekter og borgerinddragelse i kystzoner.
- Danmarksdemokraterne (Æ)
- Fokus: Beskytte kystarbejdspladser og lokale havne; skeptisk over for restriktioner, der rammer fiskeriet hårdt.
- Kommunale håndtag: Aktiv interessevaretagelse mod centrale indgreb uden lokal kompensation; havneudvikling og bedre rammer for kystfiskeri. (Lokale udmeldinger i Thy peger på erhvervsnær profil).
- Dansk Folkeparti (O)
- Fokus: Kystsamfund og erhverv først; kritisk over for nye begrænsninger, der koster job.
- Kommunale håndtag: Stå vagt om havneprojekter, skub i rensningsindsats – men med blik for fiskeriets driftsforhold. (Understøttet af generel national linje i fiskeriaftalerne).
- Radikale (B): Høj miljøambition + lokal grøn omstilling (tryk på treparter, kystnatur).
- LA (I): Erhvervsrammer, forenkling, teknologi-løsninger; lokalt: hurtige tilladelser, grøn havneinfrastruktur uden ekstra bureaukrati. (Indgår i bred fiskeriaftale nationalt).
Alt i alt bliver kommunalvalget den 18. november ikke kun et spørgsmål om skoler, veje og velfærd – men også et pejlemærke for, hvordan vi som samfund vælger at forvalte havet.
De lokale politikere får mere indflydelse end nogensinde før på både havmiljø og fiskeriets vilkår – og det er værd at huske, når krydset skal sættes.




















