FF Koncernen styrker nu sin position i Skagen med et nyt produktionsspor – krydderbrisling – der fremover skal produceres i de tidligere lokaler fra Werner Larsson Fiskeeksport A/S på Skagen Havn.
Opkøbet af disse fabrikationslokaler udsprang af en dialog mellem Scandic Pelagic og det tidligere Werner Larsson Fiskeeksport om et muligt samarbejde om matjessæsonen, da matjes-sild konsummæssigt har været for nedadgående de senere år. Her viste det sig, at ejerne bag Werner Larsson Fiskeeksport, det hollandske B.V. Kennemervis Group, gik med et ønske om at afhænde fiskedelen af deres forretning.
»Vi er godt tilfredse med overtagelsen af Werner Larsson Fiskeeksport og det faktum, at Scandic Pelagic nu står bag al dansk matjesproduktion,« siger det ene ben af FF Koncernens direktion, CEO Johannes Palsson.
Al matjesaktiviteten er nu samlet i Scandic Pelagics lokaler
»Det, at vi har samlet matjesproduktionen gør, at forretningsaktiviteten fremadrettet igen vil kunne køre på økonomisk bæredygtig vis,« siger det andet ben af FF Koncernens direktion, CFO Lars Leer.
Johannes Palsson beretter ligeledes, at første matjessæson efter overtagelsen er gået godt. »Der har været en rigtig n produktion, og vi har samtidig fået blik for, hvad vi kan gøre endnu bedre til næste sæson,« siger Johannes Palsson.
Nyt tiltag på vej i de nye lokaler
Det tidligere Werner Larsson Fiskeeksports lokaler ligger på Skagen Havn og vil fremadrettet blive brugt til at producere et nyt tiltag fra FF Koncernens side: »Vi satser på en god produktion af krydderbrisling henover efteråret,« siger CEO Johannes Palsson.
Derudover har FF Koncernen i forbindelse med opkøbet overtaget 3.000 m3 køleaktiviteter på Ellehammersvej. Her forventes det at få fuld udnyttelse af kølekapaciteten til sild og brisling,




















