Nej det handler ikke om de netop kuldsejlede makrelforhandlinger i Irland. Nej forslaget fra den Islandske Fiskeriforening (Sjómannasamband Íslands – SSÍ), fokuserer i højere grad på den markante prisforskel på makrel der er mellem Island og Norge – helt op til 300 procent. Så det handler mere om økonomisk effektivisering og prisudjævning, end om kvotefordeling eller bæredygtighed.
På den baggrund foreslår den islandske fiskeriforening en aftale mellem Island og Norge for at benytte de norske farvande og forbedre indtjeningen for de islandske fiskere.
Der har længe været bekymring over forskellen på makrelpriser i Norge og Island, og den islandske fiskerforening, Sjómannasamband Íslands (SSÍ), har nu foreslået, at det måske er tid til at indgå en aftale.
Også et islandsk parlamentsmedlem har taget sagen op
Det islandske parlamentsmedlem Sigurjón Thórðarson har også rejst spørgsmålet i parlamentet og anmodet prisenævnet om at deltage i et møde for at forklare situationen. Han påpeger, at denne prisforskel også gælder andre fisk som lodde og blåhvilling. Han estimerer, at fiskerne har mistet flere milliarder ISK i indtjening sidste sæson, og at staten og de regionale havne dermed også har lidt økonomiske tab.
Fakta
For at give et klart billede af prisforskellen mellem de to lande, er her en omregning af de nævnte beløb fra islandske kroner (ISK) til danske kroner (DKK):
1 ISK = 0,0525 DKK
Priser i Norge:
- 250 grams makrel: 205 ISK ≈ 10,77 DKK
- 350 grams makrel: 287 ISK ≈ 15,06 DKK
- Fiskemel: 62 ISK ≈ 3,26 DKK
Priser i Island:
- Slutpris for makrel: 140 ISK ≈ 7,35 DKK
I nogen tilfælde er der en prisforskel på op til 300 procent, hvilket har ført til overvejelser fra islandsk side om det ikke var på tide med en aftale mellem Island og Norge for at benytte de norske farvande og forbedre indtjeningen for de islandske fiskere.
Den islandske fiskeriforening (SSÍ) påpeger, at minimumsprisen i Norge for 250 grams makrel er ISK 205 (10,77 DKK), mens 350 grams makrel koster ISK 287 (15,06 DKK), og minimumsprisen for fiskemel er ISK 62 (3,26 DKK).
»Den højeste pris, vi har hørt oplyst i Island ved sæsonens slutning, var omkring ISK 140 (7,35 DKK),« siger SSÍ og forklarer, at forskellen skyldes, hvor og hvornår den norske flåde fisker sin makrel. Den norske flåde bruger primært purse seines (ringnot) i deres egne farvande, mens størstedelen af den islandske flådes fangst sker med trawl i Islands økonomiske zone eller internationale farvande, på et tidspunkt af året hvor makrelen stadig tager på i vægt.
»Norge venter på det rette tidspunkt og fisker i deres egne farvande næsten udelukkende med purse seines (ringnot),« siger SSÍ.
SSÍ spørger derfor: »Er det måske tid for Island at indgå en aftale med Norge, så vi kan fiske i norske farvande? Kan det lade sig gøre? Der er meget på spil, når man ser på de værdier, det drejer sig om.«
Samtidig har Sigurjón Thórðarson, medlem af parlamentets Folkeparti, bedt det islandske prisenævn om at deltage i et møde i Parliamentary Industrial Affairs Committee, for at forklare situationen.
Thórðarson påpeger, at den store prisforskel også gælder andre fisk som lodde og blåhvilling. »Denne sommer har flere fiskere, der har fisket makrel, kontaktet mig – alle med ønske om anonymitet. De er enige om, at der er enorme forskelle i prisen for makrel fra samme stime, afhængigt af om den landes på Færøerne eller på et islandsk produktionsanlæg,« siger han.
Han forklarer, at forskellen kan være op til ISK 200 (10,48 DKK) – altså 300 procent. »Vi kan antage, at fiskerne har mistet flere milliarder ISK i indtjening sidste sæson. Denne prisforskel betyder også, at staten og de regionale havne har mistet indtægter. Havneindtægterne kunne have været flere hundrede millioner ISK højere, hvis priserne havde været de samme som, eksempelvis på Færøerne,« siger han.
