AI og eDNA: Ny teknologi skal sikre bæredygtigt fiskeri i fremtiden

Forskere fra DTU Aqua og internationale partnere tester kameraer, kunstig intelligens og DNA-prøver fra havvand for at overvåge fangster og biodiversitet – en ny tilgang, der kan blive afgørende for både fiskeriet og havmiljøet.

Det skriver DTU Aqua blandt andet om i »AI- og eDNA-overvågning..«

Hvordan sikrer vi, at fiskeriet kan fortsætte, uden at tømme havene for fisk eller skade de sårbare økosystemer?

Det spørgsmål er omdrejningspunktet i TEFIMO-projektet, hvor DTU Aqua sammen med internationale partnere udvikler nye metoder til at overvåge fangster og havmiljø.

Kernen i projektet er brugen af avancerede kameraer, kunstig intelligens (AI) og såkaldt eDNA – DNA-spor, der findes i vandet fra fisk og andre organismer. Tilsammen kan teknologierne give et langt mere præcist og effektivt billede af, hvad fiskeriet fanger, og hvordan det påvirker havets biodiversitet.

»Vi samler eksperter inden for fiskeri, kamerateknologi, maskinlæring og eDNA for at skabe bedre overvågning og skræddersy udviklingen til både forskere, forvaltere og fiskerierhvervet,« siger projektleder Valentina Melli fra DTU Aqua.

Fra manuelle notater til intelligente systemer

I dag bygger fiskeriovervågning i høj grad på manuelle metoder: observatører ombord på fartøjer eller gennemgang af optagelser fra elektronisk overvågning. Det er både tidskrævende og dyrt – og giver kun et begrænset datagrundlag.

Med AI kan kameraer automatisk genkende arter og måle fisk direkte på sorteringsbåndet. Samtidig kan vandprøver afsløre DNA fra både målrettede fiskearter og andre organismer som muslinger, søpindsvin eller bløde koraller.

Det giver forskerne mulighed for at dokumentere hele fangstsammensætningen – ikke kun de kommercielle arter. Dermed kan overvågningen bidrage til en mere helhedsorienteret forvaltning af havet.

Test under virkelige forhold

I projektets første fase har forskerne arbejdet på at finde de bedste metoder til at indsamle prøver og træne AI-modellerne. Det indebærer alt fra at teste kameraindstillinger på sorteringsbånd til at tage vandprøver fra forskellige steder på fartøjerne.

»Et centralt spørgsmål er fx, hvor i processen eDNA-prøverne giver de mest pålidelige resultater, og hvor meget fangst overlap på båndet AI-systemerne kan håndtere uden at miste præcision,« forklarer Valentina Melli.

Forsøgene er blevet udført i tæt samarbejde med fiskere og partnere som Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) og Danmarks Fiskeriproducentorganisation (DFPO). Dermed sikres det, at metoderne kan bruges direkte i praksis.

En brik i EU’s grønne fiskeripolitik

TEFIMO-projektet er også koblet sammen med EU-indsatsen OptiFish, der arbejder på at forbedre dokumentationen af fiskeriets fangster. Ved at samle kræfterne har forskerne skabt omfattende datasæt – blandt andet såkaldte »guldstandard-prøver«, hvor hver enkelt fisk og krebsdyr i fangsten er registreret og målt.

Disse datasæt vil kunne bruges i flere år frem til at udvikle og teste nye AI-modeller. Målet er på sigt at opbygge systemer, der kan levere sikre data hurtigt, effektivt og med fokus på både fiskeriets behov og havets økosystemer.

Et mere bæredygtigt fiskeri i sigte

For forskerne handler projektet ikke kun om teknologi, men om at skabe grundlaget for en ny måde at tænke fiskeriforvaltning på.

»Et mere komplet billede af, hvad der fanges i nettet, er nødvendigt for at kunne vurdere fiskeriets samlede påvirkning og opdage ændringer i økosystemet i tide. Det er helt afgørende, hvis vi skal sikre et bæredygtigt fiskeri og leve op til EU’s havstrategi,« siger Valentina Melli.

TEFIMO løber frem til 2027 og finansieres af EU’s program for maritime fiskeri- og akvakulturaktiviteter (EMFAF).