Vilsund Blue på vej imod fyringer efter samråd i Folketinget, efter Miljøministerens plan om at forbyde bundslæbende fiskeri på udvalgte steder i Limfjorden, senest med ministeriets »udkast til bekendtgørelse om fiskeribegrænsninger i marine naturbeskyttede områder«, der efter endt høringsperiode i juni måned, allerede træder i kraft om små 5 dage.
Der har siden dette udkast blev sendt ud, været mange reaktioner og en undren over, at når nu muslingefiskeriet bidrager aktivt til miljøforbedringer ved at fjerne næringsstoffer fra fjorden og dermed modvirke iltsvind, som er et af de største miljøproblemer i området. Hvorfor skal det så begrænses?
Hvor er logikken henne? For her taler vi om konkrete, målbare og dokumenterede forhold, i modsætning til nogle af de mere følelsesladede eller hypotetiske konsekvensbeskrivelser, som flere socialistiske partier i Folketinget og miljøorganisationer har været ude med.
Det er overraskede, at argumenterne for at bevare muslingefiskeriet i sin nuværende form, ikke finder større genklang. Et fiskeri der både har kulturel lokal betydning som bære af en hel kystkulturs identitet og historie. Som økonomisk oppebære hundredevis af arbejdspladser og inddirekte beskæftigelse lokalt.
For fiskeriet efter muslinger og østers, havets juveler, er ikke blot en delikatesse, men nærmere en gastronomisk skat, der nyder anerkendelse verden over. Disse udsøgte råvarer pryder bordene på alverdens toprestauranter og symboliserer det ypperste inden for havets kulinariske skatkammer.
Alligevel er de kommet i unåde, ikke på grund af deres værdi, men på grund af påstande, der savner det solide fundament, som ægte evidens kræver.
Der eksisterer intet entydigt, videnskabeligt belæg for, at muslingeskrab udgør en større trussel mod havmiljøet end andre velkendte og veldokumenterede syndere såsom landbrugets næringsstofudledninger, spildevandets belastning og klimaets stadigt mere uberegnelige luner. Historien lærer os desuden, at braklægning, den ellers velmenende pauseknap for naturen, ikke nødvendigvis bringer genopretning, men i visse tilfælde blot udskyder forværringen.
Men midt i denne tåge af bekymringer og forsigtighedsstrategier toner ét uomgængeligt paradoks frem, det altafgørende, ofte oversete argument, der vender hele forbudslogikken på hovedet:
At muslingefiskeriet, denne ældgamle og ædle høst af havets frugter, ikke blot er uskadelig men aktivt forbedrer det havmiljø, som forbudsforkæmperne hævder at ville frelse. Med andre ord: Hvor andre efterlader skade, skaber muslingen balance. Hvor andre udtømmer, renser den.
Hvis »udkast til bekendtgørelse om fiskeribegrænsninger i marine naturbeskyttede områder« går igennem uden ændringer, så rammer det ikke bare en enkelt sektor. Det rammer havnene. Skaldyrsfestivalerne. Gastronomien. Kulturen. DTUs forskningscenter i Skaldyrscentret. Arbejdspladserne og lokalsamfundenes puls og især Muslinge- og østersfiskerne og ikke mindst de virksomheder der er bygget op omkring dette fiskeri.
For de 23 aktive muslingefartøjer i fjorden, som er rygraden i dette system og for virksomheden, Vilsund Blue, med rødder tilbage i 1986, med tre fabrikker og 70 ansatte, vil dette blive katastrofalt.
»Det er mere eller mindre en lukning af vores virksomhed«, siger Jan Christensen, direktionschef i Vilsund Blue til TV Midtvest.
Så et forbud mod muslingeskrab truer med at lamme muslinge-industrien og koste i hundredevis af arbejdspladser, især på Mors. Ifølge Foreningen Muslingeerhvervet kan forbuddet blive »sidste søm i kisten«, da mange fiskere risikerer økonomisk ruin. Og Morsø-borgmester Hans Ejner Bertelsen (V) følger op med en advarsel om, at forbuddet kan blive altødelæggende for øen. Også turismen kan rammes hårdt. Mors markedsfører sig som Danmarks skaldyrshovedstad og huser flere store events og planer, herunder det milliondyre oplevelsescenter »OPHAV«. Også fremtiden for DTU Aqua’s forskningscenter i skaldyr på Mors er nu usikker.
