The science of sustainable seafood, Universistet i Washington, skriver en gruppe forskere følgende omkring dokumentaren af David Attenborough, »Ocean«. Men selvom de som forskerer arbejder mod det samme mål – at forstå og beskytte havet – gør de det på forskellige måder. I denne kommentar ser vi på »Ocean«, ud fra en videnskabelig vinkel.
I denne vurdering, skriver én af forskerne, at han i sine unge år undgik fisk og skaldyr, fordi han troede, intet fra havet kunne være bæredygtigt – en opfattelse, der delvist var inspireret af David Attenborough. Hans dokumentarer har formet hans værdier og faglige vej, og givet ham en dyb respekt for havet.
David Attenboroughs nyeste dokumentar, »Ocean« af, er visuelt storslået og fuld af stærke budskaber. Den taler til idealismen i forskerens yngre jeg, men som mere i dag ser havbeskyttelse gennem en videnskabelig linse – og her er han ikke helt enig i dokumentarens tilgang.
Er 30 procent marine-beskyttede områder (MPA’er) løsningen?
Attenborough foreslår, at 30 procent af verdenshavene bør være »no-take« MPA’er. Men MPA’er er kun ét værktøj og fungerer bedst til at beskytte små, sårbare områder. De skubber ofte fiskeriet andre steder hen og har sjældent dokumenteret effekt på regionalt niveau. Eksempelvis havde verdens største MPA i Kiribati ingen målbar effekt på tunbestande, men store økonomiske omkostninger.
Videnskabeligt har stærk fiskeriforvaltning vist sig langt mere effektiv end MPA’er til at forbedre fiskebestande. Det globale billede viser, at regulerede fiskerier generelt er i bedring – færre fiskerier er i tilbagegang end nogensinde før.
De største trusler mod havet: CO2 og forurening – ikke fiskeri
MPA’er beskytter ikke mod havets største trusler: klimaændringer og forurening. Globale analyser viser, at faktorer som havtemperatur, forsuring og næringsstofudledning fra land har langt større effekt end fiskeri.
Fiskeri har dog konsekvenser – som al fødevareproduktion. Selv begyndte forskeren at spise fisk igen, da han indså, at bæredygtigt fiskeri kan være bedre for klimaet end kødproduktion på land. Havet kan levere sundt protein med lavere klimaaftryk og uden at rydde skove end animalsk produktion på land.
Bundtrawlfiskeri kan være bæredygtigt
Filmen udpeger bundtrawling som hovedskurken, men det er en forsimplet fremstilling. Når trawling forvaltes ordentligt – typisk på mudder, sand og grusbund – kan økosystemer hurtigt komme sig. Det er forvaltningen og ikke redskabet, der afgør bæredygtigheden.
Organisationer som MSC (Marine Stewardship Council) har certificeret mange bundtrawlfiskerier, og Seafood Watch vurderer flere som ÁBest Choice«. Dårligt forvaltede eksempler, som i filmen, er ikke repræsentative for hele industrien.
Videnskab og løsninger må gå hånd i hånd
David Attenborough har inspireret millioner – også forskeren – og hans budskab om havets modstandskraft og muligheder er vigtigt. Men for at beskytte havet effektivt, må vi basere vores handlinger på videnskab og fokusere på løsninger, der både sikrer fødevareproduktion og økosystemer.
At udnytte havets rigdom ansvarligt er én af vores bedste muligheder for at reducere CO2-udledning og beskytte biodiversiteten i verdenshavene på.
