Midt i forhandlingerne om dansk fiskeris fremtid vælger SVM-Regeringen at sende en, for mange, en rystende bekendtgørelse i høring.
37 Natura 2000-områder, herunder store dele af Limfjorden, foreslås lukket for fiskeri med bundslæbende redskaber – inklusive muslingeskrab. Meldingen er ikke blot kritisabel – den fremstår som et politisk overgreb forklædt som miljøbeskyttelse. Og konsekvenserne? De er ikke mindre end katastrofale.
Det er svært at tolke det fremlagte forslag som andet end en symbolpolitisk kovending uden bund i hverken faglighed eller virkelighed. Forslaget mangler enhver form for respekt for den branche, det rammer. Det vækker uhyggelige minder om minksagen, hvor hele familier mistede både livsværk og fremtid, på grund af overilet lovgivning og svigtende myndighedsforståelse. Nu ser vi konturerne af en ny skandale i horisonten, som nogen allerede kalder – »Jacobs-muslinge-sag«.
Et angreb på en hel egn – ikke bare på en sektor
Limfjorden huser Danmarks hjerte for skaldyr. Herfra udgår over 95 procent af de europæiske flade østers, og her fiskes i tonsvis af blåmuslinger, som ikke blot understøtter eksporten, men også en hel værdikæde af fabrikker, turisme og lokal identitet.
De 23 aktive muslingefartøjer i fjorden er rygraden i dette system. Virksomheder som Vilsund Blue – med rødder tilbage i 1986, med tre fabrikker og 70 ansatte – risikerer nu at blive kvalt af bureaukrati og truslen om nedlukning. Ikke på grund af markedet, men fordi myndighederne ikke leverer licenser til tiden, skærer i kvoter og nu ovenikøbet lægger op til en total nedlukning af fiskeriet i store dele af fjorden.
Det rammer ikke bare en enkelt sektor. Det rammer havnene. Skaldyrsfestivalerne. Fødevareproducenterne. Gastronomien. Kulturen. Arbejdspladserne. Lokalsamfundenes puls.
Ingen beviser – men dramatiske konsekvenser
Det mest alarmerende: Der foreligger ikke entydigt bevis for, at muslingefiskeriet er hovedårsagen til havmiljøets tilstand. Tværtimod bidrager muslinger aktivt til at forbedre miljøet ved at filtrere vandet og fjerne næringsstoffer. Hvert år fjernes omkring 300 tons kvælstof fra fjorden alene via muslingefangst. Når muslinger ikke høstes, dør de og frigiver næringsstofferne tilbage i vandet – hvilket forværrer netop de problemer, man angiveligt vil løse.
Når fiskerne, med opbakning fra DTU Aqua, foreslår at flytte muslinger for at forhindre iltsvind, bliver det afvist med henvisning til bureaukratiske EU-fortolkninger. Det er ikke naturbeskyttelse, det minder mere om en systemfejl.
Erfaringer fra virkeligheden: Braklagte områder dør
Naturen klarer sig ikke nødvendigvis bedre uden menneskelig indgriben – især ikke i fjorde som Limfjorden, hvor økosystemet i forvejen er påvirket. Erfaringer fra både Danmark og Holland viser, at liv forsvinder, når områder lægges brak.
I Neessund-området blev muslingefiskeri forbudt i 1989. I 2015 var området næsten livløst. Der, hvor man før høstede op mod 30.000 tons muslinger årligt, fandt man kun få kilo tilbage. Skrabet var væk – og dermed også livet.
DTU Aqua har dokumenteret, at skånsomt skrab svarer til effekten af en kraftig storm – uden langsigtet skade på havbunden. Og samtidig bidrager det til at »friske bunden op«, frigive ilt og skabe bedre vilkår for muslingeyngel og bundfauna. Muslingefiskeri er ikke destruktion – det er aktiv naturpleje.
Danmarks Havplan – nu totalt ignoreret?
Regeringen og et enigt Folketing vedtog i juni 2023 Danmarks Havplan, som udtrykkeligt fastslog, at fiskeriet i Natura 2000-områder kunne fortsætte – og at muslingefiskeriet i Limfjorden var et vigtigt erhverv.
Nu vil ministeriet åbenbart gennemføre en regulering, der går direkte imod disse principper. Hvor blev det af, at »fiskeriet aktivt og tidligt skal tænkes ind i hav-planlægningen«, og at der skal tages hensyn til »lokal forankring, kulturarv og økonomi«?
Den grønne trepart og den glemte virkelighed
Bekendtgørelsen bærer tydeligt præg af pres fra den grønne trepart og stærke miljøorganisationer, som tilsyneladende har fået afgørende indflydelse på hav-politikken – uden ansvar for konsekvenserne. Der argumenteres for »urørt natur« som universalløsning, men i fjorden er virkeligheden en anden. Her har menneskelig aktivitet og økosystem eksisteret side om side i generationer.
En høring – eller en proforma-beslutning?
Når Ministeriet i høringsmaterialet direkte skriver, at »principperne for agil erhvervsrettet regulering ikke er relevante«, er det ikke bare en formalitet. Det er en afvisning af dialog, fleksibilitet og demokrati – i en proces, hvor hele erhvervets fremtid står på spil.
Det giver ikke mening at lukke 100 procent af et fi skeri, der i dag kun udnytter 2 procent af fjordens bundareal. Hvor er proportionaliteten? Hvor er fornuften?
Stop forbuddet – ikke fjorden
Det er ikke muslingefiskeriet, der truer fjorden – istedet virker det som en embedskultur, der sætter ideologi over virkelighed, Excel-ark over erfaring og symbolpolitik over samfundsansvar.
Fiskerikommissionen har sagt det. Danmarks Hav-plan har sagt det. DTU Aqua har dokumenteret det. Og fiskerne har i årevis levet det.
Derfor må dette forslag trækkes tilbage. Ikke revideres. Ikke udvandes. Trækkes helt tilbage.
Ellers risikerer vi at stå med endnu en skandale – og denne gang er det ikke mink, der betaler prisen, men mennesker, virksomheder, lokalsamfund og en hel generations livsværk.
FiskerForum.dk
