Der bliver ofte talt om, at dansk fiskeri er et af de mest statsstøttede erhverv i Danmark, og at fiskerne modtager enorme beløb i tilskud. Men det billede er langt fra sandheden.
Det siger økonomiprofessor Peder Andersen fra IFRO på Københavns Universitet til Fiskeritidende.dk. Han har undersøgt påstandene om statsstøtte til fiskeriet og konkluderer, at mange af dem bygger på misforståelser og forkerte beregninger.
Fejl i regnestykket
En af de ofte fremførte påstande er, at dansk fiskeri har modtaget 9 milliarder kroner i statsstøtte over de sidste ti år. Men dette tal indeholder flere ordninger, som slet ikke kan betegnes som erhvervsstøtte.
For eksempel er Brexit-kompensationen, som blev givet til fiskere, der mistede fiskekvoter på grund af politiske beslutninger, ikke erhvervsstøtte, men en kompensation for tab. Ligeledes er havdage-fradraget en skatteordning, som gælder mange andre erhverv, hvor folk arbejder væk hjemmefra.
Grøn omstilling er ikke direkte erhvervsstøtte
Støtteordninger til grøn omstilling, som hjælper fiskeriet med at reducere CO2-udledning og forbedre miljøet, er heller ikke erhvervsstøtte i traditionel forstand. Disse midler gives for at fremme en samfundsudvikling, der skal komme alle til gavn.
Professor Peder Andersen forklarer, at det almindelige marked ikke altid kan sikre de miljømål, som politikerne ønsker, og derfor bliver der lavet særlige ordninger. Formålet er altså ikke at give fiskerne en økonomisk fordel, men at styrke miljøet og klimaindsatsen.
Brændstofafgift og ophugningsstøtte
Danske fiskere betaler ikke afgift på brændstof, hvilket ofte bliver fremhævet som en form for erhvervsstøtte. Men ifølge Peder Andersen handler denne fritagelse om at sikre, at fiskerne ikke sejler til udlandet for at tanke op, hvilket ville skade dansk økonomi og beskæftigelse, særligt i Nordjylland. Det er altså en politisk prioritering, ikke en særfordel.
Ophugningsstøtte, som hjælper fiskere med at trække sig fra erhvervet, er mest af alt en social foranstaltning for at hjælpe fiskere, der har mistet deres eksistensgrundlag. I visse tilfælde kan det også gavne de tilbageværende fiskere, men det afhænger af kvoterne og fiskemulighederne.
Statsstøtte er ikke det rigtige ord
Peder Andersen understreger, at staten ikke ville have sparet 9 milliarder kroner, hvis al støtte til fiskeriet var fjernet. Dels fordi tallet er for højt, dels fordi mange af midlerne kommer fra EU og er bundet op på politiske formål som regional udvikling, miljø og beskæftigelse.
Han mener, at det er godt, at nogen tager den udbredte misforståelse om statsstøtte alvorligt. Mange af de ordninger, der kaldes støtte, er i virkeligheden politiske værktøjer, der skal sikre en bæredygtig udvikling af samfundet og miljøet. Diskussionen bør derfor handle om, hvorvidt disse politiske prioriteringer er fornuftige – ikke om fiskeriet får statsstøtte i klassisk forstand.
