Man kunne ellers forleden i Altinget.dk læse, at en førende ekspert i EU- og miljøret såede tvivl om regeringens trawlforbud.
Her vurderede en professor i EU- og Miljøret, Peter Pagh, at Danmark slet ikke kan indføre afgørende dele af det trawlforbud man har planlagt i Bælthavet og i Kattegat. For fiskeri-politikken er suverænt et anliggende for EU, det viser en række sager ved EU-Domstolen, hvor det er slået fast, at her bestemmer EU udenfor 12 sømilegrænse.
For at imødekomme disse juridiske udfordringer har SVM-regeringen valgt at inddrage de relevante EU-medlemsstater, som foreskrevet i EU’s fælles fiskeripolitik. Det betyder, at det planlagte trawlforbud vil gælde for alle fiskere – både danske, svenske og tyske – og ikke kun for danske fiskere.
Man må derfor forvente, at forbuddet først træder i kraft, når det er blevet godkendt af EU. Dette stemmer overens med udtalelser fra andre politikere, at en godkendelse i EU er en forudsætning for, at forbuddet kan håndhæves.
Regeringen har lavet et faktaark om trawlforbuddet, som du kan læse her.
Regeringen foreslår at indføre et forbud mod fiskeri med bundslæbende redskaber i Bælthavet og omkring Natura 2000-områderne Herthas Flak og Kims Top og den Kinesiske Mur i Kattegat.
Der vil blive iværksat kompenserende foranstaltninger målrettet de berørte fiskere. Der lægges op til at rettighederne til muslingefiskeri i de berørte områder opsiges med otte års varsel.
Fakta om zoner med forbud mod bundslæbende redskaber
- Bundslæbende redskaber omfatter bl.a. bundtrawl, bomtrawl, snurrevod og muslingeskrab. Høst med muslingeskraber på kulturbanker omfattes ikke.
- Arealet af zonerne udgør i alt ca. 18.000 km2, svarende til ca. 17 pct. af det samlede danske havareal.
- Reguleringen vil skulle indføres med inddragelse af de pågældende EU-medlemsstater jf. bestemmelserne i EU’s fælles fiskeripolitik.
