Det skriver Forskersonen.no, at der siden år 2000 har været 157 erhvervsfiskere som har mistet livet under udførelsen af deres erhverv. I Danmark har Syddansk Universitet gjort tallet op for danske fiskere, der på tilsvarende vis har mistet livet til søs, i arbejds- og søulykker, til i alt 46 erhvervsfiskere, mellem 1997 og 2016
Opgørelse af danske arbejdsulykker ombord i fiskeriet med døden til følge mellem 1997 og 2016:
- Arbejdsulykke: 18 i alt
- Stabilitet/lækage (forlis): 23 i alt
- Brand/eksplosion: 2 i alt
- Kollision: 3 i alt
Samlet siden 1997 til 2016 i alt 46
Kilde: Arbejdsulykker i dansk fiskeri… af Syddansk Universitet
Siden 2017 og til dato har der heldigvis »kun« været tale om ganske få omkomne i dansk fiskeri.
De norske kronikforfattere Ingunn Marie Holmen og Trine Thorvaldsen mener, at vi kan gøre fiskernes arbejdsplads mere sikker, end den er i dag.
En historisk norsk handlingsplan for et sikrere fiskeri
Fiskeri er et farligt erhverv på grund af tungt udstyr og uforudsigeligt vejr. Men der er stadig muligheder for at gøre det sikrere. Ved årsskiftet lancerede den norske Sjøfartsdirektoratet en handlingsplan, som ses som et vigtigt skridt fremad. Der er nemlig brug for handling.
De tre erhverv med flest dødsulykker i Norge, målt i forhold til antal beskæftigede, er fiskeri, havbrug og landbrug – og i den nævnte rækkefølge.
Mange fiskere elsker friheden og selvstændigheden i deres arbejde og accepterer risikoen, fuldstændigt som deres forfædre også gjorde. De møder ofte uforudsete situationer og skal her træffer beslutninger, der hurtigt kan få store økonomiske og fatale konsekvenser.
I et så risiko betonet erhverv er det nødvendigt med sikkerhedsforanstaltninger, der kan forhindre de alvorligste ulykker. Når vi ser på ulykkesstatistikkerne, fremstår et klart mønster.
Havet er en arbejdsplads, hvor ulykker hurtigt kan få fatale konsekvenser – især for de fiskere, der arbejder alene. Men fiskerens arbejdsplads er ikke kun på havet, men også på skibet. Og den arbejdsplads er formet af de regler, kvoter og reguleringer, som myndighederne sætter.
Samfundet, og ikke naturen, bestemmer, hvilke både der er økonomisk forsvarlige at bruge. Samfundet fordeler også fiskekvoterne og udvikler teknologien, der kan forhindre fiskere i at falde over bord eller komme til skade. Det er også samfundet, der fastsætter reglerne for sikkerhedsudstyr.
Vejr og havforhold er uden for nogens kontrol, men fiskeriet kan og skal gøres sikrere. Stortinget har allerede vedtaget en vision om, at ingen skal dø på arbejde til havs, og det norske Sjøfartsdirektoratets handlingsplan tager dette ansvar meget alvorligt.
Modstand mod nye sikkerhedskrav
Mange i fiskeriet vil ikke tage imod de nye sikkerhedskrav med åbne arme. Udstyret kræver både tilvænning, men det kan også være en økonomisk byrde for nogen. Men sikkerhedsforanstaltninger har tidligere mødt modstand. Som eksempel kan nævnes indførelsen af sikkerhedsseler i biler, som også blev kraftigt kritiseret, før de blev lovpligtige.
De mennesker, der skaffer os maden på bordet, fortjener arbejdsforhold, hvor de ikke sætter liv og helbred på spil. Fiskerne fortjener bedre sikkerhedskrav, mere tilsyn og de nødvendige ressourcer til at gøre deres arbejde langt mere sikkert.
Visionen om et sikrere fiskeri er nu blevet til en konkret plan i det norske fiskeri. Det næste skridt er at omsætte planen til handling. Som de norske sikkerhedsforskere ser de frem til at følge med i, om myndighederne vil afsætte de nødvendige ressourcer.
Du kan læse hele artiklen »Dette er Norges farligste yrke« på Forskersonen.no









', kan sektoren skabe op mod 22 millioner job globalt frem mod 2050. foto: Harnesing the waters](https://fiskerforum.dk/wp-content/uploads/Harnessing-the-waters-worldbank-150x150.jpg)










