Nyankomne arter har taget den lange rejse fra Stillehavet og den Mexikanske golf til den norske kyst og det øvrige skandinavien.
Disse kaldes overgangs-arter, som forskere forventer vil etablere sig i naturen både på land og i havet over tid. Mange af dem er allerede velkendte i Norges nabolande.
»Det er kun et spørgsmål om tid, før flere overgangsarter (arter der lever i overgangszoner, mellem vand og land eller i forskellige habitater), registreres langs kysten,« siger havforsker Vivian Husa.
Fremmede arter, der nu er sporet langs norskekysten er:
- Søpungen ›Perophora japonica‹
- muslingen ›Rangia cuneata‹
- anemonen ›Diadumene lineata‹, der alle har én ting til fælles, at de er for første gang blevet registreret i norsk farvand i 2024.
Søpungen ›Perophora japonica‹, der stammer fra det nordlige Stillehav, er nu fundet syd for Egersund. Denne art danner kolonier, hvor hvert individ er forbundet med gule, rod-lignende tråde. I England har arten spredt sig til mange områder. Muslingen ›Rangia cuneata‹, der stammer fra Mexicogolfen, blev opdaget i store mængder i Telemarks fjorde. Forskerne mener, at den vil etablere sig i brakvandsområder. Anemonen ›Diadumene lineata‹, der oprindeligt kommer fra Stillehavet, er nu observeret i Oslofjorden. Den trives på hård havbund i lavvandede områder.
Trussel fra fremmede og invasive arter
De fremmede arter spreder sig ofte ved at hægte sig fast på skibsskrog. Overlever de klimaet, kan de true lokale arter, som eksempelvis den frygtede søpung ›Didemnum vexillum‹, også kendt som havnespy.
Arternes klassifikation ifølge Arts-databanken
- En overgangsart, er en art der forventes at etablere sig i naturen med tiden
- En art er selvstændigt reproducerende i Norge, hvis den får levedygtigt afkom uden menneskelig hjælp.
- En art anses først som etableret, hvis den over 10 år har opretholdt en bestand på mindst 20 individer.
Invasive arter kommer også til de danske kyster
Fænomenet med invasive marine arter, som allerede er observeret langs den norske kyst, gør sig i høj grad også gældende for de danske farvande.
På grund af Danmarks geografiske placering som et knudepunkt mellem Nordsøen, Kattegat og Østersøen, er de danske kyster særligt udsatte for spredning af fremmede arter.
Disse arter kan introduceres via ballastvand fra skibe, skrogbegroning eller direkte udslip fra akvakultur.