Det er en interessant sammenligning mellem danske udledningsforhold og et canadisk forsøg med fokus på fuldskala-eksperimenter i vandmiljøer.
Det skriver Fair Spildevand om, og henviser til et fuldskala forsøg i Ontario Canada med David Schindler som tovholder. Hans arbejde dokumenterer hvor vigtigt det at forske i rigtige økosystemer. Hans resultater er baggrunden for udfasning af fosfor i vaske- og rengøringsmidler rundt om i verden – alt sammen for at afbøde virkningerne af eutrofiering.
For at forstå forskellene og deres betydning, tager vi lige et kig på nøgleaspekterne
Eksperimentet der refereres til involverer et forsøg med tilsætning af forskellige næringsstoffer (som kvælstof og fosfor) til et økosystem, er det sandsynligt, at man måler effekten af både organiske og uorganiske forbindelser i vandet. Eksperimenter som dette er typisk designet til at forstå, hvordan forskellige former for forurening påvirker eutrofiering, algevækst og iltsvind i vandmiljøer.
I Danmark skelner miljøstyrelsen IKKE mellem organiske og uorganiske kilder i deres rapportering og regulering Hvor uorganisk kvælstof (f.eks. ammonium og nitrat) har været hovedfokus i diskussionen om iltsvind. Samtidig spiller fosfor en central rolle i eutrofieringen, som et næringsstof i ferskvandsmiljøer. Fosfor udledes både fra landbrug (diffuse kilder) og fra byer (punktudledninger).
Canadiske forsøg viser, at fosfor og organiske stoffer spiller en større rolle i eutrofiering og iltsvind end tidligere antaget
Derfor bør dette give anledning til at revurdere, hvor meget vægt vi lægger på kvælstof kontra fosfor i vores forvaltning af vandmiljøet i Danmark. Canadiske forsøg kan demonstrere, at fosfor i visse miljøer er endnu mere skadeligt end tidligere forudset, og understøtter, hvorfor reduktion af fosfor-udledninger bør prioriteres højere, især i kombination med kvælstof.
Det canadiske forsøg giver værdifulde indsigt i, hvordan man skal balancere indsatserne mod både kvælstof- og fosforudledninger. Forsøgene viser en overvægt af skadelige effekter fra fosfor, hvilket tyder på at danske vandmiljøer også bør have et større fokus på fosfor, både fra landbruget men også fra rensningsanlæggene.
I denne sammenhæng kan danske myndigheder potentielt lære af canadiske fuldskala-forsøg og overveje tiltag, der specifikt fokuserer på at reducere fosforudledning yderligere for at forhindre eutrofiering og iltsvind.
Uorganisk kvælstof er kun skadeligt når det kombineres eller udledes sammen med eller ud i vandmiljøet, som måske i forvejen indeholder en vis mængde fosfor.
I mange søer og kystnære områder er fosfor en afgørende faktor for algevækst, hvilket betyder, at selv små mængder af ekstra fosfor kan forårsage betydelige miljøproblemer, når det kombineres med kvælstof.
Uorganisk kvælstof er skadeligt alene, men dets negative virkninger forstærkes kun yderligere, når det kombineres med fosfor i vandmiljøet, da begge næringsstoffer sammen driver algevækst og iltsvind.
I et eksperiment, hvor Schindler og kolleger adskilte en sø i to dele, i det væsentlige med et kæmpestort badeforhæng, behandlede de den ene side med kulstof, nitrogen (kvælstof) og fosfor; og den anden side med kulstof og nitrogen (kvælstof) alene. Luftfotos fangede de lyse grønne og overskyede algeopblomstringer på den fosforbehandlede side, mens den anden side forblev klar. Sø 226, set fra luften, skulle blive et billede, der talte mere end tusind ord. (billede i overskriften).
Således kan det konkluderes, at der er en tendens blandt danske miljømyndigheder til IKKE at skelne mellem organisk og uorganisk kvælstof i rapportering og regulering. Denne tilgang kan have konsekvenser for effektiviteten af de tiltag, der er iværksat for at forbedre vandkvaliteten og reducere kvælstof-belastningen i danske vandområder. En mere nuanceret tilgang, der også inddrager forskellene mellem kvælstof-typerne, kunne bidrage til en bedre forståelse og håndtering af problemerne relateret til kvælstofudledning.
