Naturlig genopretning af lavbunds-jorde gavner både klima og biodiversitet

Diskussionen om, hvordan Danmark bedst kan reducere CO2-udledning og beskytte vores natur samt havmiljø, fokuserer ofte på skovplantning.

Men der er flere der taler for at lade naturen selv gøre arbejdet – især når det kommer til lavbundsjorde. I stedet for at plante træer, kan vi med fordel lade disse arealer udvikle sig naturligt eller udlægge dem som græsarealer. Dette vil have en både hurtigere og mere positiv effekt på både klima og biodiversitet, mener Peder Størup fra Naturbeskyttelse.dk i Aarhus, som har skrevet om dette i et debatindlæg i Jyllands-posten.dk

Det burde derfor være både billigere, bedre og hurtigere ikke at plante skov for at stoppe kvælstof-forureningen af havmiljøet.

Naturlig genopretning af lavbunds-jorde gavner både klima og biodiversitet

CO2-reduktion fra første dag
Lavbundsjorde er naturlige kulstoflagre. Når de opdyrkes og drænes for at bruges til landbrug, frigiver de store mængder CO2 og metan. Ifølge Miljøstyrelsen står lavbunds-jorde for op mod 6-7 % af Danmarks samlede drivhusgasudledning, selvom de kun udgør en lille del af landbrugsarealet. Ved at tage disse jorde ud af drift og lade dem blive naturlige græsarealer eller vådområder, kan man øjeblikkeligt bremse denne kulstoffrigivelse. Når jorden igen bliver våd, standser den nedbrydningen af det organiske materiale, og i stedet fungerer den som et kulstoflager. Effekten af dette er mærkbar med det samme, hvilket gør det til en hurtig og effektiv løsning i kampen mod klimaforandringer. Samtidig kan det tage mange år, før nyplantede skove begynder at binde store mængder CO2, da unge træer typisk binder mindre kulstof end ældre og modne træer.

Undersøgelser viser, at naturlig tilgroning ofte giver en højere biodiversitet end skovplantning. Derudover er det en omkostningseffektiv løsning, da man sparer ressourcer på at plante og vedligeholde skov. Disse sparede midler kan i stedet bruges på at udtage flere områder til natur og dermed opnå en endnu større effekt for både biodiversiteten og miljøet.

Vandmiljøet får en tiltrængt forbedring
En anden væsentlig fordel ved at tage lavbunds-jorde ud af drift er den positive effekt på vandkvaliteten. Når landbrugsdriften stopper, mindskes risikoen for udvaskning af kvælstof og fosfor, som ellers forurener søer og vandløb. Dette kan hurtigt reducere problemer som algevækst og iltsvind i vandmiljøerne. Samtidig reduceres også behovet for gylle og kunstgødning, som ofte er en væsentlig kilde til både kvælstof- og CO2-forurening.

I forhold til fiskeriet reduceres kvælstofforureningen til vandmiljøet, hvilket forbedre forholdene i havene, fortæller flere miljøeksperter og forskere. Når man udtager lavbunds-jorde og omdanner dem til græsenge eller vådområder er dette en bedre løsning end tilplantning af skov.

Kort fortalt er lavbunds-jorde typisk områder, hvor landbrugets udledning af kvælstof kan ende i nærliggende vandløb og havmiljøer. Når disse lavbunds-jorde udtages af landbrugsdrift og omdannes til græsenge eller vådområder, stopper man udledningen af næringsstoffer som kvælstof og fosfor, der kan forårsage algeopblomstring og iltsvind i vandmiljøer – noget, der skader fiskebestande.

Græsarealer og vådområder er bedre til at filtrere vandet og opsuge kvælstof end skove. Dette gavner fiskeriet med det samme ved at forbedre vandkvaliteten i åer, søer og havområder, som fiskene er afhængige af for at trives.

Omdannelsen af lavbunds-jorde til græsenge kan hurtigt reducere udledningen af drivhusgasser, især CO2 og metan, som frigives fra drænede lavbunds-jorde. Når jorden rehydreres og bliver et vådområde eller græsland, stopper nedbrydningen af det organiske materiale i jorden, og dermed stopper frigivelsen af CO2. Dette giver en hurtigere her og nu-effekt, hvilket er vigtigt for både klimaet og fiskeriet, da et bedre miljø skaber sundere vandmiljøer.

Skovplantning kan også reducere CO2, men det tager mange år for en skov at vokse op og binde store mængder kulstof. For fiskeriet, der står over for øjeblikkelige udfordringer, som kvælstofforurening, vil græsenge og vådområder give en hurtigere og mere positiv effekt.

Dette kan øge biodiversiteten og gavne det samlede økosystem, hvilket også indirekte støtter fiskebestandene.

Flere undersøgelser viser, at naturlige vådområder og græsarealer kan understøtte en rigere biodiversitet, som bidrager til sundere økosystemer både på land og i vand.

Naturens egne processer kan erstatte skovplantning
Trepartsaftalens fokus på skovplantning, som en løsning på kvælstofforurening, syntes næsten unødvendig, når man ser på, hvor effektiv naturlig genopretning af lavbunds-jorde kan være. Skov kan istedet være en del af løsningen, men det er ikke nødvendigt at plante træer på de områder, der skal udlægges til natur. Træer og buske kommer naturligt, og i mange tilfælde giver det hurtigere og bedre resultater for biodiversiteten at lade naturen gå sin gang.