Hvad for noget sludder – ja, men ikke desto mindre er det en påstand som Danmarks Naturfredningsforening DN er kommet med efter en artikel på deres egen hjemmeside.
Heri skiltres Anna Borg som værende en fiskehandler med holdninger, der nu kun sælger skånsomt fanget fisk, ikke bare for at få et bedre klima og miljø, men nu også for at få en bedre smag..
I artiklen fra Danmarks Naturfredningsforening DN forklarer hun, at hun håber at få endnu flere fiskere over, til at vælge skånsomme fiskeredskaber og over til den statslige mærkningsordning »Naturskånsom«, hvor der pt kun er 9 fiskere, der fisker under dette mærke. Med så få fiskere på landsplan, kan behovet for frisk fanget fisk slet ikke imødekommes.
Men trods »Annes Fiskekasser« officielt og overvejende tilbyder skånsomt fanget garnfisk, så sniger der alligevel flere fiskearter og skaldyr sig ind i hendes udvalg, der enten er opdrættet fisk fra havdambrug eller trawlfanget fisk og skaldyr, fra de danske farvande.
Garnfiskeriet har også sine udfordringer
I både den tyske og nederlandske del af Nordsøen er der allerede indført ny fiskeriregulering for at beskytte hav-naturen her. Fiskerirestriktioner med forbud mod blandt andet brug af garn, da man i perioder ønsker at beskytte blandt andet havfugle og marsvin, der ofte omkommer i fiskernes fiske-garn. Ligeledes har man også et forbud mod bundtrawl i disse særligt beskyttede områder. Undtaget er dog trawlfiskeri efter hesterejer.
Den helt store forskel på trawlfiskeri og garnfiskeri, er bådenes størrelse og mulighed for køling af fisken efter fangsten er hevet ombord. Men en hel dag på havet giver en rimelig hurtig afsmeltning og kvaliteten af fisken kan derfor i nogen tilfælde diskuteres. Derimod er trawlerne som regel større både, der har køleanlæg ombord. Her bliver fisken, når den er taklet ombord, med det samme pakket og lagt på køl i skibets lastrum. Det giver en optimal kvalitet på fisken og den bliver som hovedregel afregnet til samme pris, som en garnfanget fisk.
Så når Anna kæmper for bedre fisk til danskerne, med skånsomme redskaber i vores indre farvande, så burde hun egentlig ikke skelne mellem garnfanget og trawlfanget fisk, for kvaliteten og smagen er den samme. Der kan for begge fiskemetoder være enten mærker efter garn eller trykmærker efter trawlet. Så uanset – så er der både fordele og ulemper ved begge disse fiskemetoder.
Man bør derfor som minimum godkende, at mindre trawlfartøjer kan sælge deres fisk under selvsamme »naturskånsom« mærket, så mængden af fisk og skaldyr kan nå en størrelse, der kan imødekomme efterspørgslen fra danskernes side. Før bliver dette statslige mærke ingen succes.