Politiken, der selv betegner sig som en uafhængig avis af politiske partier, organisation og økonomiske interesser, arrangerer et absolut spændende og meget aktuelt møde om havets »elendige tilstand« i det kystnære Danmark.
Det er altid oplysende hvad folk udenfor det blå erhverv, på en udelukkende teoretisk og akademisk baggrund, mener årsagen er, at det danske havmiljø er under pres.
Men man mangler den anden side af sagen vedr. Det Blå Danmark – dem der til dagligt lever af havet og som har deres daglige udkomme heraf. Ellers bliver dette »Topmøde« en noget ensidig affære, med fordømmelser samt kritik af »alle de andre«, og uden disses forslag til »forandring der gavner«.
»Den Politiske Kandestøber« af Ludwig Holberg blev skrevet tilbage i 1722, og den fortæller en historie om samfundet på den tid. I nutidens Danmark, står vi over for en anden form for fortælling, men stadigvæk med personer som ytrer sig og handler inden for et område, som de måske heller ikke har den »brede« viden om. Heldigvis ender Holberg-komedien med at Herman erkender sin utilstrækkelighed og finder tilbage til sine rødder. Mens vi her i nutiden stadig står tilbage med personer som »Herman Von Bremen«, der modsat ikke har den fulde og tilstrækkelige viden omkring vores havmiljø og hvilke udfordringer der skal løses på kryds og tværs af miljøet og klimaet i sammenhæng med erhvervene ved det Blå Danmark og med øje for deres eksistensberettigelse. En løsning der skal imødekomme de fleste for det meste, så situationen løses til alles bedste.
Man har fra Politikens side valgt at Topmødet skal præsenteres af en række prominente gæstetalere og debatører. Alle med en mening der overordnet og meget ensidigt skyder på landbruget og fiskeriet som hovedskurken i Havets elendige tilstand. Iltsvind forårsaget af Kvælstofforurening og bund-trawling har efter deres mening været hovedårsagen og dermed kilden til det dårlige havmiljø.
Men helt generelt overser og glemmer Danmarks miljøforeninger og eksperter med andre, de største presfaktorer der skubber og rykker grænsen for god miljøtilstand i vores havmiljø.
- Industri-forureningen fra de store tyske og polske floder. Floden Oder, der har sit udløb i Østersøen. Floden var alene sidste år skyld i tusindevis af fisks død, der blev betegnet som en ren miljøkatastrofe, som det vil tage floden Oder mange år om at nå tilbage til sin naturlige tilstand igen. Forureningen endte i Østersøen. Rhinen, der med sine 1200 km lange vej fra sit udspring i de Schweiziske Alper med gennemløb at Østrig, Liechtenstein, Frankrig, Tyskland og Holland, har tilløb fra 14 bifloder undervejs og har med sit store befolkningskoncentration medført omfattende forureningsproblemer – flodvandet ender her i Nordsøen.
- De mere end 4.500 overløbsbygværker der findes spredt over hele landet i forbindelse med vores rensningsanlæg. De fungere i praksis som overløbsventiler i forbindelse med de meget hyppige skybrud og kraftige regnskyld vi i stigende grad oplever i Danmark. Kloakoverløb: Her løber spildevand urenset ud i vores vandløb og videre ud i vores kystnære havområder. Denne udledning af koncentreret organisk stof medfører iltsvind og / eller trænger ind i gydebanker (5.1.1.5 fra DHIs rapport om kortlægning af overløb fra fælleskloakerede afløbssystemer) – Læs FiskerForum.dk’s artikel [»Venstre-politiker sender byge af spørgsmål til Miljøministeren omkring kloak-overløb«](https://fiskerforum.dk/venstre-politiker-sender-byge-af-spoergsmaal-til-miljoeministeren-omkring-kloak-overloeb/) fra sidste år.
- De ødelæggende konsekvenser ved sugning af sand og grus fra den danske havbund. Hvor flere vurderer, at denne sugning, i de danske farvande, ødelægger langt mere end dumpning af slam.
- Dumpning af havneslam og bundmateriale, der indeholder miljøfarlige stoffer som menneskeskabte tungmetaller samt store mængder kvælstof, fosfor og iltforbrugende stoffer, der fører til algevækst, der igen giver øget risiko for iltsvind, uklart vand og mindre liv under havoverfladen.
- Stigningen i den gennemsnitlige vandtemperatur i havet. Der primært skyldes de klimaændringer vi oplever pt. netop fordi øgningen i forbruget af fossile brændstoffer, resulterer i en tiltagene drivhuseffekt. Varmere vand får fiskene til at migrere og andre fiske-arter og anden bundvegetation vil så småt finde vej til vores varmere farvande. Vi står i begyndelsen af denne periode, hvor fisk, dyr og fauna skal tilpasse sig.
- Den negative betydning som EU’s naturbeskyttelses-direktiver, der utilsigtet har fået både skarv og sæl-bestanden i Danmark til at nå så stor en koncentration, at de nu udgør en risiko for vores fisk og skaldyr og dermed forskubber balancen i vores økosystem (havet). En balance, som de danske fiskerne allerede efterlever med bæredygtigt fiskeri, kvoter og reguleringer samt efter fiskerilovens forordninger. (ICES og EU). Skarv: der findes i dag ca. 83 kendte ynglesteder og skarvkolonier i Danmark. De kendes let på den klamme lugt af rådden fisk i kolonierne, hvor al vegation er »ned-skidt« og dødt. Fuglene spiser dagligt op til 700 gram fisk om dagen, 365 dage om året og med ca. 31.000 ynglede par i Danmark svarer det til (62.000 skarv) der tilsammen kan komme op af spise småfisk for over 16 mio kilo – en anseelig mængde. Når man så tænker på at der i perioder befinder sig op til 250.000 skarv i Danmark, så bliver tallet bare endnu større. Sæl: Her svinger tallene for hvor mange grå– og spættede sæler der findes i Danmark. Tallet varierer afhængigt af om man taler ynglende par eller enkelt individer. Uanset så er antallet steget betragteligt i de sidste 10 år, hvor man nu finder sæler helt ude ved de danske olieplatforme i Nordsøen og så langt op i de danske åer, at selv lystfiskerne føler sig truet. En sæl spiser mellem 3 og 5 kg fisk om dagen. Men selvom dette tal er meget større end danske fiskere må fange af kvotefisk i enkelte områder, så lægger sælernes tilstedeværelse et tryk på de forskellige fiskearter, der under gydeperioden således fortrænges fra deres yngleområder. Men de udsættes også for sælernes parasitter, der med sælens ekskrementer spredes til havbundens snegle og larver, der igen spises af små og større fisk, der således inficeres med disse paracitter, som svækker fisken og afkræfter den i en grad, så det truer deres livscyklus og dermed også hele økosystemet.
- Påvirkningen af de mange havvindmøller der planlægges opsat de næste mange år. Det er ikke kun den fysiske tilstedeværelse, men i høj grad også den aktivitet der vil foregå i havvindmøllesparkernes livsforløb. Stigende trafik, ændring af strøm-mønstre og ikke mindst mængden af havmøller, der således plastre store dele af vores hav-natur til med store jernkonstruktioner, der under drift udsender lavfrekvente lyde (man har ikke undersøgt hvorledes fisk og havdyr samt fugle vil opføre sig under disse lydforhold) samt elektro-magnetiske spændinger fra strømkablerne fra havvindmøllerne til omgivelserne.(Dette er heller ikke tilstrækkeligt undersøgt, hvilken indflydelse det vil have på havets liv).
- Den ensidige kritik af landbruget og fiskeriet, som én af de største årsager til vores ringe havmiljø, er totalt forfejlet. Men med den kommende danske hav-plan, har vi chancen og en helt unik mulighed for en bæredygtig udvikling af vores maritime ressourcer, med fokus på alle presfaktorer mod havmiljøet.
Men en succes kræver tæt samarbejde mellem myndigheder, industri og civilsamfund, baseret på faktabaseret viden og erfaring samt økologisk ansvarlighed med en social balance. Ved at prioritere naturbevarelse og stadig innovative løsninger teknologisk, kan vi sikre fælles fremgang og bevare vores havmiljø, også for et fortsat trawl-fiskeri og et landbrug i Danmark
Politikens Topmøde omkring Havet
Selv skriver de i Politiken, at det bliver en slags afrunding af Politikens række af artikler om »havet og fiskene«, som har været med til at sætte havets dårlige miljø på dagsordenen. Her vil Politikens egne journalister, bag serien »Hvor blev fiskene af?« Lars Dahlager, Mette Guldagger og Magnus Bredsdorff – guide os gennem aftenen, hvor vi sammen med en række af de mest kyndige formidlere vil udforske verdenen under havets overflade. En verden, som de fleste af os kender så lidt til.
Vi vil gå på opdagelse i fortiden med professor og miljø-historiker Poul Holm, der vil tage os med til havet for 100 år siden, hvor fiskebestandene var så rige, at det næsten var eventyrligt. Vi vil dykke ned i ekspertforklaringer på det store sammenbrud og høre miljøminister Magnus Heunicke (S) dele sine tanker om politiske fejltagelser og mulige løsninger. Denne begivenhed byder også på Alexander Holm fra Den Dyriske Time, der vil inspirere os alle med en aften fyldt med historiefortælling, nye erkendelser og debat. På scenen vil også være eksperter som Karen Timmermann, professor ved DTU og medlem af regeringens biodiversitets-råd, Stiig Markager, vandmiljøprofessor fra Aarhus Universitet samt Chris G. Halling, en sportsfisker siden 1990’erne, og sidst fiskebiologen Kaare Manniche Ebert.
Praktisk information:
Dato: Torsdag den 23. november kl. 19:30 (døre åbner kl. 18:30)
Sted: Politikens Hus, Vester Voldgade 33, København V
Med abonnement: 50 kr.
Studerende (mod fremvisning af gyldigt studiekort): 50 kr.
Uden abonnement: 100 kr.
Der pålægges desuden et billetgebyr på 10 kr. per billet.
