I slutningen af september viste en rapport fra Aarhus Universitet, at iltsvindet i de indre danske farvande var det værste i 20 år. Flere steder var situationen meget kritisk for både bundlevende dyr, fisk og planter.
En rapport fra Aarhus Universitet bekræfter, at iltsvindet i perioden fra 22. september til 26. oktober har været højt, men at der i perioden er sket forbedringer. Der er observeret udslip af giftige svovlbrinte og døende fisk og bunddyr. Den stormflod, som ramte Danmark i midten af oktober, har dog bremset iltsvindets udvikling og skabt markant forbedring af iltforholdene i de danske farvande.
Rapporten viser, at der sidst i oktober kun kunne spores iltsvind i de indre danske farvande i ’Dybet’ i Mariager Fjord og i de dybeste dele af det sydlige Lillebælt.
”De underliggende problemer er præcis de samme som for to måneder siden, hvor vi så det værste iltsvind i 20 år. Vi kan ikke bruge stormfloden som en sovepude. Udledningen af kvælstof til vores havmiljø er alt for højt, og det kvæler livet i vore fjorde og nære kystområder. Vi er i gang med et langt sejt træk at få forbedret vores havmiljø,” siger miljøminister Magnus Heunicke.
Stormfloden har iltet vandet
Stormfloden er hovedårsagen til, at iltsvindet er faldet fra markant i slutningen af oktober. Bølgerne, som det voldsomme vejr skabte, har været med til at ilte havet. Samtidig hæmmes iltsvindet af efterårets koldere vejr og lavere vandtemperaturer.
Den primære årsag til iltsvind er tilførslen af store mængder næringsstoffer som kvælstof og fosfor til vandmiljøet.
”Vi er i gang med at hjælpe naturen på vej i havet og i fjordene. Det er en bunden opgave, at vi reducerer udledningerne fra særligt landbruget, og ikke mindst reducerer udledningen fra de marker, som ligger tæt på vores mest sårbare fjorde,” siger Magnus Heunicke.
Et bredt politisk flertal blev i 2021 enige om en landbrugsaftale, som skal reducere landbrugets udledning af kvælstof. Aftalen indeholder en miljøgaranti, der betyder, at hvis de kollektive virkemidler, som fx skal tage landbrugsjord ud af drift og etablere nye vådområder, ikke giver tilstrækkeligt med resultat, så er der en politisk aftale om at skrue op for reguleringen.
Vandområdeplanen fra i sommer implementerer en række af de aftalte kvælstofindsatser, som nedbringer udledningen af kvælstof med 10.400 tons om året.
Fakta om iltsvind
- Rapporteringsperioden indledtes med meget dårlige iltforhold i store områder. Der var adskillige områder med iltfrit bundvand, udslip af giftigt svovlbrinte og observationer af døende fisk og bunddyr.
- Stormende kuling fra vest i starten af oktober og efterfølgende stormende kuling fra øst bremsede iltsvindets udvikling og bevirkede en markant forbedring af iltforholdene i de indre danske farvande.
- Ved periodens slutning sidst i oktober var der kun iltsvind tilbage i de indre danske farvande i ’Dybet’ i Mariager Fjord og i de dybeste dele af det sydlige Lillebælt. Det samlede areal berørt af iltsvind i de indre danske farvande udgjorde sidst i oktober knap 400 km2, hvoraf ca. en fjerdedel var påvirket af kraftigt iltsvind. Arealet i oktober i år var af ca. samme størrelse som i oktober sidste år.
- Udbredt iltsvind forudsætter en forudgående stor tilførsel af næringsstoffer, men iltsvindets udvikling i løbet af året reguleres væsentligst af bundvandstemperaturen og vindforholdene. Det resterende iltsvind i det sydlige Lillebælt vil formodentlig forsvinde helt eller næsten helt i løbet af den kommende måned som følge af blæst og faldende temperaturer. Vind og stormvejr i oktober forbedrede betingelserne for livet i havet, som langsomt vil kunne genetableres indtil næste iltsvindssæson.
Vandområdeplan 3 indeholder bl.a.:
- Indsatser der nedbringer udledningen af kvælstof med 10.400 tons årligt. Det kommer vandmiljøet langs kysterne og i fjordene til gavn.
- Genslyngning af omkring 450 km vandløb – og samlet set lokale projekter, der vil sikre naturen bedre vilkår i 5.500 km vandløb.
- Restaurering af 41 søer, som får genetableret et sundt vandmiljø, med klart vand og en naturlig fiskebestand.
