Et trawlforbud er ingen mirakelkur – lad os i stedet finde løsninger, der rent faktisk virker, lyder det i et debatindlæg fra formanden fora DFPO (Danmarks Fiskeriforening) til en række borgmestre
Her skriver Svend-Erik Andersen:
De sidste par uger har en stribe østjyske borgmestre og borgmestre fra Fyn, Sydjylland og Øerne meldt ud, at de ønsker et trawlforbud i Lillebælt og i dele af Kattegat.
Jeg kan godt forstå, at borgmestrene gerne vil forbedre havmiljøet. Det ønske deler vi til fulde i dansk fiskeri. Og i Danmarks Fiskeriforening vil vi gerne bidrage. Og vi indgår gerne i en dialog om, hvordan man kan finde havområder i Danmark, som man kan beskytte mod fiskeri med bundslæbende redskaber eller andre fiskeformer for den sags skyld. Det afgørende for os er, at områderne udpeges, så de både gør det muligt at fastholde og udvikle erhvervsfiskeriet, og at områderne giver mening ud fra et miljømæssigt perspektiv.
Men borgmestre skal vide, at trawlforbud absolut ikke er en mirakelkur for havmiljøet. For eksperterne er helt klare i spyttet: Det er udledningen af næringsstoffer fra land, der er den altoverskyggende udfordring for havmiljøet langs de danske kyster. Og forbud mod trawl i områder, hvor der knap nok fiskes, kommer ikke til at gøre hverken fra eller til .
Derfor har udmeldinger også kun symbolsk betydning og fjerner fokus fra, hvor der reelt er brug for en indsats for at forbedre havmiljøet. Borgmestrenes udmelding rammer ved siden af målskiven. For situationen er alvorlig og den kalder på effektive løsninger – ikke symbolpolitik.
Trawlfiskeriet i de indre danske farvande er i dag allerede yderst begrænset. Eksempelvis er der ikke mange fiskere, som har lyst at fiske i Århus Bugt, hvor fiskerimulighederne desværre er meget begrænsede. DTU har kortlagt det danske fiskeri med trawl, og den kortlægning viser, at det kun er 10% af hele Bælthavet, der bliver fisket med trawl. Samme opgørelse viser, at knap og nap 70% af det samlede danske havareal ikke befiskes med bundslæbende redskaber.
Samtidig er virkeligheden ikke så sort hvid, at trawlfiskeriet per definition er skidt for havmiljøet. Eksperter siger ganske entydigt, at trawlfiskeri ikke har en betydelig effekt i nogle områder. Det kan eksempelvis være i områder, hvor vind og vejr rusker så meget rundt i havbunden, at man ikke kan se, at der er blevet fisket. Eksperter har også sagt, at man ikke skal regne med, at et trawlforbud i Bælthavet vil give flere fisk i havet, da klimaforandringerne og iltsvind er langt mere afgørende.Derfor er det altså der, man skal sætte ind, hvis man vil gøre en forskel for havmiljøet.
I Danmarks Fiskeriforening håber vi, at borgmestrene også stempler ind på de dagsordener, som i høj grad også har betydning for havmiljøet, hvor kommunerne kan gøre en forskel. Det gælder overløb fra rensningsanlæg, miljøtilladelser til forurende virksomheder og klapning af havneslam for blot at nævne nogle eksempler, hvor kommunernes egne beslutninger påvirker havmiljøet.
Jeg ville virkelig ønske, at borgmestrene havde rakt ud til os i fiskerierhvervet og forsøgt at finde en løsning, som alle parter kunne have set sig selv i, i stedet for at lave politik, henover hovedet på de mennesker, det her går ud over.
Jeg tror på, vi når længst, hvis vi samarbejder og i fællesskab tilrettelægger indsatsen for vores havmiljø. Og jeg tror, at borgmestrene også er helt enige i, at fiskeriet leverer et vigtigt bidrag til Danmark. Det skaber liv og vigtige arbejdspladser på havnene. Et liv, som tiltrækker mange turister og har stor værdi for kommunerne. Derudover bidrager fiskeriet med sunde fødevarer, hvor den senest forskning viser, at både havmiljø og klimaet taber, hvis man forbyder trawlfiskeri og skal tilvejebringe samme mængde fødevarer på landjorden.
debatindlæg DFPOs formand Svend-Erik Andersen
