Det er konklusionen fra hovedforfatteren til en ny norsk undersøgelse omkring effekterne af havvindenergisektorens indvirkning på fiskeriet – der manglende fortsat viden på området.
»Vi har ikke tilstrækkelig viden om, hvordan for eksempel støj, elektromagnetisk stråling fra kablerne og ændringer i vind eller skiftende strømmønstre vil påvirke fiskeriet,« siger Anne Christine Utne Palm fra det norske Havforskningsinstitut. (Hi.No)
Anne Christine Utne Palm har ledet arbejdet med den nye rapport, der forsøger at afdække konsekvenserne af havvindmølleparkerne i Hywind Tampen, Sørlege Nordsjø II og Utsira Nord for fiskeindustrien baseret på nutidens vidensgrundlag samt identificere den viden der mangler.
Forskere fra Havforskningsinstituttet har også interviewet fiskere, der er aktive i de relevante områder, for at indhente lokal erfaringsbaseret viden om fiskeriet i de tre forskellige områder.
Forsker Anne Christine Utne Palm, fra HI.No siger i en kommentar til dette, at der globalt set er få undersøgelser om effekten af havvind på fiskeriet, og de få, der findes, har ikke inkluderet fangst-data.
Dog viser den foreliggende forskning, at havvindmølleparker kan påvirke økosystemet lokalt.
»Men vi ved ikke, hvor stort det påvirkede område bliver, og om lokale effekter kan føre til påvirkninger af hele bestande og større områder. Udviklingens omfang spiller en ikke uvæsentlig rolle, da forskellige arter reagerer forskelligt på for eksempel støj, elektromagnetisme eller skiftende strømme. Nogle arter vil muligvis drage fordel af udviklingen, mens andre igen vil blive påvirket negativt.«
Fiskerne, der deltog i undersøgelsen, udtrykte bekymring for, at yderligere forskning vil forsinke det hele og derfor kræve et langt længere tidsperspektiv.
»De påpegede, at ved at bruge fangstdata fra de seneste fire til fem år betyder, at man går glip af vigtig information, da fiskeriet ændrer sig fra år til år og over længere perioder. Et eksempel er atlantisk-skandisk sild, der ændrede deres vandringsmønster i et stykke tid, før de vendte tilbage til deres ‘normale’ adfærd,« forklarede hun. Fiskerne var bekymrede for at undgå udviklingen i vigtige migrations- og gydeområder samt udvidelse til gydeområder for tobis, der er en central bytte-fisk for vigtige kommercielle arter som torsk, sej og kuller.
Fiskernes opfattelse er, at ›Hywind Tampen‹ er et eksempel på dårlig sameksistens mellem havvind og fiskeri. Fiskerne blev ikke hørt angående placeringen, og vindmølleparken blev anlagt på tværs af fiskepladserne. Fiskerne er ivrige efter, at undgå en konflikt mellem de to sektorer og mener, at der bør være plads nok til begge brancher, især da flere havvindmølleparker allerede er i støbeskeen.
Konklusionen fra holdets forskning er, at den nuværende videnbase er for spinkel til at kunne give solide svar på fiskeindustriens spørgsmål. Det er klart, at mere viden er afgørende for at forstå effekterne af havvindmølleparker, og der kræves omfattende forundersøgelser over flere år og sæsoner for at følge udviklingen i fisk, miljø og økosystemet under både udvikling og driftsfase,« udtaler Anne Christine Utne Palm til slut.