Fiskeriminister Mette Gjerskov er ifølge Nordjyske.dk særdeles klar i mælet når hun siger, ”Vi er nødt til at være helt sikre på, at der er tobis at fiske på bæredygtig vis.”
Udtalelsen kommer på baggrund af flere dages kritiske røster og krav om forhøjelse af kvoten af tobis, som er kommet rigtig godt i gang. Både minister og hendes embedsmænd glæder sig over det gode fiskeri, men påpeger at man er nødt til at afvente resultatet af det moniteringsfiskeri der er sat i gang.
Moniterings perioden løber fra 15. april – 29. april hvor der udtages prøver af fangsterne til videre analyse for at afgøre om der er grundlag for at forhøje tobis kvoten. Analyseresultatet vurderes af eksperterne som forelægger deres indstilling til EU.
Midt i maj kan man have en afklaring fra EU om en eventuel forhøjelse af kvoten.
Kilde: Nordjydske.dk
FiskerForum.com