Skotsk fiskeindustri vil få betydelige og øgede muligheder for, at få adgang til havtaske og andre vigtige demersale bestande efter en vellykkede afslutning på de bilaterale forhandlinger mellem Storbritannien og Norge.
En aftale om adgang og kvote-udveksling af fiskebestande for 2023 er netop blevet underskrevet, med betydelige fordele til den Skotske fiskeindustri, herunder en udveksling af kvoter, som vil øge Skotlands muligheder for at fange vigtige demersale bestande, herunder havtaske.
Der er også opnået enighed om gensidig adgang for demersale bestande, som vil gøre det muligt for skotske fiskerfartøjer at tage deres kvote i norske farvande, hvilket giver dem adgang til bestande af høj markedsværdi hele året. Samt en aftale om pelagisk adgang, som vil gøre det muligt for skotske fartøjer at fisk atlantisk-skandisk sild, ligeledes i de norske farvande.
»Dette er et rigtig godt resultat for de skotske fiskere. Norge er én af vores nærmeste kyst-partnere, og vi deler en række fiske-bestande i Nordsøen. Derfor er jeg glad for, at der er indgået en aftale, som for begge nationer giver fordele,« påpeger Skotlands landdistriktssekretær Mairi Gougeon.
»Vi har især sikret en øget kvote på havtaske. Med den videnskabelige rådgivning for 2023, der ellers krævede en nedskæring af de samlede havtaskekvoter, vil dette spille en vigtig rolle for de skotske fiskere, så de fortsat kan bevare adgangen til denne vigtige bestand havtaske.«