Under høringen om indvirkningen af skarvprædation på fiskebestandene, der desværre blev afholdt uden deltagelse af Kommissionen, fremlagde en bred vifte af fagfolk, organisationer og videnskabsfolk deres synspunkter om spørgsmålet.
Her blev det gjort klart, at skarven udgør en alvorlig trussel mod akvakultursektoren og rekreativt fiskeri samt biodiversiteten i floder, søer og endda saltvand i mange dele
af Europa.
Fuglen, som har været beskyttet siden 1980’erne, er nu blevet en trussel mod selve den biodiversitet, vi så hårdt forsøger at beskytte.
I den forbindelse:
- Deler Kommissionen den generelle opfattelse hos de panelmedlemmer, der deltog i høringen, og FN’s Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation om, at skarven udgør en alvorlig trussel mod mange fiskearter?
- Mener Kommissionen, at der er andre forklaringer end skarvprædation på det alvorlige fald i bestanden af stallingarter i hele EU?
- Normalt er forvaltningen af migrerende dyr, f.eks. fiskebestande, baseret på inddragelse af de lande, hvor dyrene findes i løbet af deres livscyklus. Mener Kommissionen, at forvaltningen af skarver kan håndteres uden multinationale planer eller EU-planer?
Svar fra kommissionen
Kommissionen vil gerne understrege, at selv om den ikke var inviteret til at deltage i mødet om »skarvprædation på fiskebestandene«, har dens tjenestegrene med stor interesse deltaget i og nøje fulgt drøftelserne om skarven.
Skarver er en del af Europas oprindelige fauna og er beskyttet i henhold til fugledirektivet. Kommissionen anerkender, at skarven kan være en kilde til konflikt med andre interesser, bl.a. akvakultur og bevarelse af beskyttede fiskearter. I visse regioner kan nedgangen i stalling være forbundet med skarvens jagt.
Det anerkendes i de strategiske retningslinjer for bæredygtig og konkurrencedygtig akvakultur i EU[2], som Kommissionen vedtog i maj 2021, at rovdyr kan være en udfordring for akvakulturen.
Derfor vil den kommende vejledning om miljøpræstationer i akvakultursektoren som ét af de tiltag, der nævnes i retningslinjerne, omfatte en kortlægning af god praksis for forvaltningen af rovdyr. Kommissionen har ikke planer om at udarbejde en EU-omspændende forvaltningsplan for skarven, da medlemsstaterne allerede har de værktøjer, der er nødvendige for at håndtere konfliktsituationer med skarver. Ifølge fugledirektivets artikel 9 kan medlemsstaterne nemlig af nærmere bestemte grunde fravige de strenge beskyttelsesbestemmelser.
Fuglene bevæger sig ofte rundt mellem forskellige lande, og nu er der så mange skarv i Europa, at det skaber utallige konflikter pga. dens negative påvirkning af fiskebestandene. Det er nu almindeligt anerkendt, at problemerne er vanskelige at håndtere uden internationalt samarbejde.
Den største udfordring for EU-landene er at styre skarven, så fiskebestande og fiskeri beskyttes samtidig med, at kravene i fugledirektivet og habitatdirektivet er opfyldt.