De færøske trawlere har efterhånden fået rigtig godt fat i makrelfiskeriet, som for tiden foregår Nord NordØst for Færøerne. Her henter de pæne fangster af den hurtigt svømmende stimefisk.
I Fuglefjord landede trawleren Høgaberg en fangst på 900 tons makrel til Pelagos, som de har fisket ud for Færøerne og trawleren Vestmenningur landede 500 tons makrel til Pelagos, som de også har fisket ud for Færøerne. Ligeledes landede Arctic Voyager 500 tons makrel til Pelagos. Her er skipper og besætning også godt tilfredse med fiskeriet ud for Færøerne.
Trawleren Fagraberg landede som de andre trawlere i sidste uge en last på 700 tons makrel til Pelagos, som de har fisket i samme område ud for Færøerne. Det samme gjorde trawleren Christian í Grótinum der også landede til Pelagos, denne gang med 870 tons makrel, som de har fisket ud for Færøerne. De har som de andre makrelbåde, haft et godt fisker i sidste uge, hvor alle straks efter losningen atter er at finde på makrelfeltet Nord NordØst for Færøerne.
I Kollefjord har man også haft pæne landinger af makrel den seneste uges tid. Her landede Norðingur landede 450 tons makrel til Faroe Pelagic og tilsvarende landede Borgarin også en pæn fangst på 600 tons makrel til Faroe Pelagic. Begge trawlere satte efter landingerne kurs og fart mod fiskeriet af makrel Nord NordØst for Færøerne igen.
Tvøroyri, er en bygd på den nordlige side af Trongisvágsfjørður og er Suðuroys næststørste bygd. Her landede Tróndur í Gøtu 600 tons makrel til Varðin Pelagic, som de også havde fisket ud for Færøerne. Det samme gjorde trawleren Gøtunes, der landede 400 tons makrel og Tummas T landede en tilsvarende mængde på 400 tons makrel samme sted. Og for begges trawleres vedkommende er de atter at finde ude på makrelfeltet Nord NordØst for Færøerne. Trawleren Finnur Fríði landede en smule mere i sidste uge, da de landede 500 tons makrel til Varðin Pelagic. Makrel som de alle havde fisket ud for Færøerne og hvor alle trawlere efter endt losning, atter er at finde på makrelfelterne Nord NordØst ud for Færøerne.