Da fiskeriet efter den lille industrifisk tobisen, rigtig kom i gang i slutningen af april, for de norske fartøjer, var fangsterne rigtige pæne, men her i maj måned er fiskeriet gået lidt tilbage.
Det skriver Norges Sildesalgslag
I modsætning til nordsøsilden er tobisfiskeriet taget lidt af på det seneste med kun 9.600 tons for hele ugen. Dette er den laveste ugentlige mængde fisket, siden fiskeriet startede op, skriver de videre.
Fangststørrelserne varierer fra knap 300 tons og helt op til 1.300 tons for den bedste båd, og med op til syv fiskedage i gennemsnit er den daglige mængde, noget lavere for de fleste norske fartøjer.
Lavere fangstrate kan ikke umiddelbart forklares
Hvad der er årsagen til det list slappe fiskeri er svært at sige, men tobisen er en finurlig fisk, der godt kan gemme sig i sandet i dagevis.
Et kig på kvotebilledet viser, at der nu er fisket 60.300 tons af kvoten på 95.000 tons. Tobis kan stadig fiskes en måned mere, så muligheden for at nå målet er fortsat til stede.