Hesselø Havvindmølleparks placering i Kattegat har afgørende betydning for det fremtidige fiskeri i Kattegat. En gruppe fiskere og lokale er derfor gået sammen om et borgerforslag, der foreslår en placering af havmølleparken, så sameksistensen mellem det lokale kystnære fiskeri og havvindmøller i de danske farvande sikres.
Man har i tolvte time ændrede den planlagte placering af Hesselø havvindmøllepark fra lige nord af Hesselø til et område der ligger nordøstlig for dette, direkte oven i nogle af de bedste fiskepladser i det sydligere Kattegat.
Der var ellers i høj grad, ved den første placering der blev fremvist for folketinget, taget hensyn til fiskeriet i havvindmølleparkens placering. Desværre er dette udgangspunkt nu fuldstændigt blevet ændret, uden yderligere orientering af folketinget. »Beslutningen folketinget tog mht. etablering af Hesselø Havvindmøllepark er, som vi ser det, taget på et uoplyst grundlag, da der ikke af nogen rapporter fremgår hvilken katastrofal betydning dette vil få for fiskeriet i det sydlige Kattegat«, udtaler Lasse Nordahl.
Forslaget som det ser ud nu, vil med den forslående placering betyde, at fiskere vil miste deres vigtigste område for fiskeri efter jomfruhummer, søtunger og andet fisk i det sydlige Kattegat. Det vil være altødelæggende for fiskeriet og højst sandsynligt resultere i en afvikling af fiskeriet, da det desværre ikke vil være muligt at drive et rentabelt fiskeri fremover.
Hvis den nuværende placering af havvindmølleparken fastholdes, vil de resterende tilgængelige områder, hvor der kan drives et fornuftigt fiskeri efter jomfruhummer i det sydlige Kattegat, være så få og små, at fiskeriet reelt afvikles. Fiskerne vil lide betydelige tab, da de ikke længere har adgang til de gode fangstpladser. Dette vil ligeledes ramme alle følge erhverv , Gilleleje Auktion, Gilleleje Han, smede, bådebyggeri, elektriker, skibsmaler osv., samt de havne hvor jomfruhummer og fisk landes i. Det gælder derfor ikke kun fiskerne fra Gilleleje, men også fiskere fra Hundested, Odden, Rødvig, Bønnerup, Grenå, Strandby, Læsø, Skagen, Bornholm, Klintholm, Bagenkop, Søby og Fyn, samt i høj grad Kerteminde. Mange af disse fiskere benytter Gilleleje havn som udgangspunkt for deres fiskeri.
Det vil ret hurtigt betyde døden for den sidste større fiskerihavn på Sjælland, hvis man ikke kommer fiskere og følgeerhverv i Gilleleje til undsætning og omplacere havvindmølleparken, som fiskerne har foreslået.
Et fiskestop vil først og fremmest gå ud over fiskerne, men også mange andre erhverv er direkte eller indirekte forbundet med en aktiv fiskerihavn særlig i Gilleleje. Det er særligt tydeligt i Gilleleje, hvor den aktive fiskerihavn er det helt store trækplaster for blandt andet turister og besøgende udefra.