I de indre danske farvande og langs den jyske vestkyst, er fiskernes mulighed for at fiske frit, blevet noget begrænset efterhånden som man med årene har fået alt lige fra Ramsar- og habitats-områder samt fuglebeskyttelsesområder, der sammen med råstofindvindings- og fareområder begrænser og i nogle tilfælde helt hindre fiskernes adgang til deres naturlige fiskepladser. Fiskepladser som de har haft gennem mange år.
Sidst har en Kattegat-fisker, måtte se planer om sit gamle fiskevand Nord for »Store lysegrund« i Kattegat, blive omdannet til en kommende 247 kvadratkilometer stor havvindmøllepark. Et område hvor der er blevet fisket i mere end en menneskealder. Det er slut nu, hvis planerne går igennem.
Oveni dette ligger den kommende havvindmøllepark op ad et større lukkeområde og heller ikke langt fra Havvindmølleparken ved Anholt samt diverse Natura 2000 områder, hvor fiskerne heller ikke må komme.
På billederne kan man selv danne sig et indtryk af hvor omfattende etableringen af den kommende havvindmøllepark her vil blive for Kattegatfiskeren og andre fiskere med ham.
Mange fiskere føler sig fuldstændigt kørt over af både den trængsel, der efterhånden er i de indre danske farvande, med beskyttelelse- og lukkeområder, men også og ikke mindst det stigende lovgivningsmæssigt og bureaukratisk pres fra myndighedernes side, der også tager luften ud af fiskeri-erhvervet. Ligeledes kæmper fiskerne med den øget forurening af fiskevandet med kvælstof og fosfor-udledninger fra Landbrug og lokumsvand fra byerne, som giver stigende Iltsvind og bundvendinger i de kystnære fiskeområder. Man må efterhånden knibe sig selv i armen og spørge om man fuldstændigt har glemt fiskeriet, der ellers var nogen af de aller-første til at være på havet og passe deres erhverv.
Man kan snart kun strække armene ud i afmagt og håbe, at det hoved som andre render rundt med under armen, snart må kunne tænke en selvstændig tanke og gøre plads til fiskeriet, som det retteligt fortjener.