Én af verdens største fabriks- og frysetrawler »Annelies Ilena«, der er ejet af det hollandske fiskeselskab Vikingbank – Valkenburg, sejler for nuværende under polsk flag med hjemhavn i Gdynia. Den kæmpestore fabrikstrawler har en imponerende længde på 144 meter og 20 meter i bredden samt en BT på 14.055 tons. Skibet ankom i sidste uge til Fuglefjord med en fangst på 7.000 tons blåhvilling, som de har fisket i EU farvand.
Den kæmpestore hollandsk ejet trawler har med sin nærmest skræmmende store landing af 7.000 tons blåhvilling, haft et rigtig godt fiskeri og efter losningen satte giganten atter kurs og fart til fiskeriet efter blåhvilling i EU farvand. Den færøske trawler Høgaberg landede i sidste uge en last på 2.000 tons blåhvilling, som de har fisket i færøsk farvand. De har ligeledes haft et godt fiskeri på turen, og så snart de havde landet tog de tilbage til fiskeriet efter blåhvilling ud for Færøerne. Den danske trawler Ruth landede 1.600 tons blåhvilling i Fuglefjord. De har også haft et godt og fornuftigt fiskeri efter blåhvilling, som de har fanget i EU farvand. Også her tog man tilbage til fiskeriet efter losningen.
Landinger til Havsbrun i Fuglefjord
Det grønlandske fartøj Tasilaq landede 700 tons blåhvilling til Havsbrún i Fuglefjord, som de havde fisket ud for færøerne med et godt resultat. Katrin Jóhanna landede 1.650 tons blåhvilling til Havsbrún, som de også havde fisket ud for færøerne. Også her melder besætning og skipper om et godt fiskeri, der efter losningen i Fuglefjord, igen satte kurs mod fiskefeltet rundt Færøerne. Den færøske trawler Christian í Grótinum landede 2.300 tons blåhvilling til Havsbrún, som de også havde fisket i færøsk farvand. Efter endt losning tog de straks tilbage til fiskeriet efter blåhvilling rundt Færøerne. Den store trawler Borgarin landede 2.400 tons blåhvilling, som de også havde fisket ud for Færøerne. Også her var der tilfredshed med fiskeriet og landingen.
Den færøske trawler Norðingur landede i sidste uge 1.940 tons blåhvilling til Island, som de havde fisket ud for Færøerne. De har haft et rimeligt godt og fornuftigt fiskeri, og så snart de havde landet tog de da også straks tilbage til fiskeriet ud for Færøerne. Fagraberg landede ligeledes i sidste uge en last på 3.000 tons blåhvilling til Island, som de også havde fisket ud for Færøerne. De er igen at finde i fiskeriet af blåhvilling ud for Færøerne. Trawleren Norðborg landede 135 tons helfrosne blåhvilling og 235 tons fiskemel i Ánirnar. De har fisket ud for Færøerne, og så snart de havde landet tog de tilbage til fiskeriet samme sted.
Landinger til Killybegs i Irland
Den færøske trawler Jupiter landede i sidste uge en last på 2.350 tons blåhvilling i den største irske fiskerihavn Killybegs i det Nordlige Irland. De har fisket ud for Færøerne, og så snart de havde landet tog de tilbage til fiskeriet efter den sortmundede blåhvilling. Det samme gjorde trawleren Arctic Voyager, der i sidste uge landede en last på 1.900 tons blåhvilling i Killybegs, som de også havde fisket ud for Færøerne. De har haft et fornuftigt og godt fiskeri på turen, og så snart de havde landet tog de tilbage til fiskeriet ud for Færøerne Finnur Fríði landede 2.300 tons blåhvilling, ligeledes til Killybegs, som de har fisket ud for Færøerne. De har også haft et godt fiskeri på denne tur, og så snart de havde landet tog de tilbage til fiskeriet efter blåhvilling. Den danske trawler Asbjørn fra Hirtshals landede 2.600 tons blåhvilling til FF Skagen. De har også haft et godt fiskeri i EU farvand, og har nu fisket blåhvilling-kvoterne for i år. Istedet har de rigget om til tobis fiskeriet i Nordsøen.