Mange fiskearter betragtes som en del af den danske natur, men hele 103 arter optræder tilfældigt eller er under etablering på listen.
Blandt dem er en hel del arter, der kun er fanget som strejfere – typisk mere oceaniske arter i den dybe del af Skagerrak samt gæster fra syd mere spredt i vore farvande. Der er også registreret en lang række fremmede arter i både havet og vore ferskvande, men ingen af disse er dog vurderet. Det har således været relevant at rødlistevurdere 135 af de 238 fiskearter.
Rødlisten 2019 er 135 arter af fisk blevet behandlet efter IUCN´s rødlistekriterier. læs »Den danske Rødliste 2019« her. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi.
Fiskene er rødliste-vurderet og kvalitets-sikret af Henrik Carl og Peder Rask Møller fra Statens Naturhistoriske Museum Københavns Universitet.
Se eksempler fra listen herunder:
- Torsken spiller en helt central rolle i havets økosystem de fleste steder herhjemme, da det er en af de mest talrige og udbredte rovfisk, har i rødlisten har fået kategorien livskraftig (LC). Den store fiskerimæssige udnyttelse har fået de fleste bestande til at gå meget tilbage, men en restriktiv fiskeripolitik med mindstemål, kvoter og andre begrænsninger for torsken har vendt udviklingen flere steder. I Kattegat, hvor arten tidligere har været meget overfisket, er den nu i kraftig fremgang. Kun i selve Østersøen har bestanden det rigtigt dårligt, og det skyldes tilsyneladende en kombination af fiskeri og dårlige levevilkår som følge af bl.a. parasitter og lavt iltindhold i de dybe områder med en høj saltholdighed, der er vigtige for torsken.
- Rødspætten er en af vore meget almindelige fladfisk, og udbredelsen dækker de fleste af vore farvande. Den har også fået tildelt kategorien Livskraftig (LC) Det er en vigtig kommercielt art, der tidligere har været fisket så hårdt, at man så en nedgang. Nu er fiskeriet imidlertid så velreguleret af bl.a. kvoter og mindstemål, at bestandene har det rigtigt godt.
- ålen er udbredt både i ferskvand og saltvand herhjemme. Den henføres ligesom i rødlisten fra 2010 til kategorien kritisk truet (CR), for selvom der ser ud til at være sket en opbremsning af tilbagegangen, er generationstiden så lang, at tilbagegangen stadig har været markant inden for de seneste tre generationer.
- Sildehajen er en af vore mere almindelige hajer, men overfiskeri af bestandene i Nordøstatlanten har betydet en tilbagegang på 85-99 % siden 1930. I løbet af de seneste 30 år (hvilket passer med tre generationer for sildehajen) har der overordnet set været en tilbagegang på omkring 50 %. Den regnes derfor til kategorien sårbar (VU).
- Stallingen findes naturligt i en række jyske åsystemer. I forbindelse med isvinteren omkring 2009/10 begyndte skarver i stort antal at søge føde i vandløbene, og stallinger er et let bytte, da de ikke søger skjul. Efterfølgende sås en markant nedgang i nærmest alle bestande. Nogle steder er arten stadig meget fåtallig, mens andre bestande er kommet sig igen. En samlet tilbagegang på 50 % er vurderet, og arten er derfor henført til kategorien sårbar (VU).
En opdatering af Rødlisten viser, at danske fisk, dyre- og plantearter ikke har fået det bedre siden 2010, og at mange arter fortsat er i risiko for at uddø. »Naturen har brug for hjælp, hvis vi skal vende tilbagegang til fremgang,« siger miljøministeren.
Af de cirka 10.700 danske arter, som forskerne har undersøgt, er cirka 42 procent kategoriseret som rødlistede. Det vil sige, at arterne enten er forsvundne, truede, næsten truede, eller at data om arterne er utilstrækkelige.
Aarhus Universitet konkluderer samtidig, at arterne generelt er blevet mere truede i perioden 2010 til 2019.
»Naturen har brug for hjælp, hvis vi skal vende tilbagegang til fremgang. Vi skal sætte målrettet ind, så arterne kan få det bedre. Derfor arbejder vi på at lave en ambitiøs natur- og biodiversitetspakke, så vi igen kan få en rig og mangfoldig natur,« siger miljøminister Lea Wermelin.