Rederiet Thor har købt fartøjet Bäran fra Strondum. Varðin í Gøtu melder om et godt år, hvor rederiets skibe har fanget pelagiske fisk til en værdi af mere end 400 mio.kr.
Sørvági:
Lineskibet Sandshavið, der var afsejlet d. 14. november har landet 44,4 tons, som blev solgt for 472.630 kr. Fangsten bestod bl.a. 16,7 tons lange, som kostede 11 kr./kg.
Lineskibet Venus landede 40,8 tons i Sørvági. Fartøjet var på havet 10 dage og har fisket i farvandet mellem Island og Færøerne. Fangstværdien er opgjort til 577 t.kr. I lasten var bl.a. 13,9 tons blålange, som kostede 9 kr/kg.
Jákup B, som er et lineskib, har landet 33 tons konsumfisk i Klaksvík. Fartøjet har været på havet 11 døgn og har fisket i farvandet mellem Island og Færøerne. Fangsten bestod bl.a. af 9,3 tons blålange, som solgtes for 9 kr./kg. Lastens samlede værdi 463.660 kr.
Kvikk landede 42 tons i Klaksvik. Lineskibet har haft en succesfuld tur i farvandet syd for Færøerne. Rejsen blev indledt d. 14. november. Samlet er der fisket for 528 t.kr. Fangsten bestod bl.a. af 17 tons kuller, som solgtes for 10,56 kr./kg.
Toftir:
Lineskibet Váðasteinur landede 40,3 tons på Toftir. Fartøjet var afsejlet d. 15. november og har fisket for 611.785 kr. Fiskeriet er foretaget i farvandet mellem Island og Færøerne. Fangsten bestod bl.a. af 15 tons blålange, som kostede 10 kr.
Efter en fangstrejse på 11 dage landede Lineskibet Vesturhavið 45,8 tons på Toftir. Samlet fangstværdi 607 t.kr. Fartøjet har fisket syd for Færøerne og fangede bl.a. 22 tons torsk, som kostede 17 kr./kg.
Lineskibet Mascot landede 31,9 tons på Toftir. Fartøjet har fisket vest for Færøerne og fangede bl.a. 17 tons torsk, som kostede 16 kr./kg.
Gøtu:
Rederiet Varðin í Gøtu melder om et godt år. Rederiet driver fire skibe, som tilsammen har fisket for mere end 400 mio. kr. i 2011. Heraf har Finnur Fríði, som er bygget i 2003, fisket for ca. 130 mio. kr.
Tróndur oplyses at have fisket for 120 mio. kr., Jupiter for 100 mio.kr. Fangsttal for Saksaberg, der er rederiets mindste båd, foreligger endnu ikke. Det er i særlig grad makrelfiskeriet, som medvirker til årets flotte omsætningstal.
Hósvik:
Báran solgt til Thor. Rederiet Thor, har købt den mindre linekutter Báran fra Strondum, skibet skal nu fiske med Hósvík som hjemmehavn. Skibte ligger i øjeblikket i Tórshavn, hvor der foretages en del reparations- og vedligeholdsarbejder.
Garnskibet Oknin skal skiftes ud. Garnskibet Oknin, som er bygget helt tilbage i 1960, skal nu skiftes ud med et nyt skib, men hvilket skib der forhandles om at købe, ønsker skibsrederen endnu ikke at løfte sløret for. Oknin fisker oftest efter havtaske syd for Færøerne.
Not/trawleren Farið, som JFK købte ved starten af makrelsæsonen 2011, er ved at blive solgt. Det oplyses at såvel færøske som udenlandske interesserede kikker på skibet. Farið har fisket den makrelkvote, som oprindelig var tilknyttet skibet Sundaberger, der er solgt til Rusland.
FiskerForum.com