Det skotske Hvidfisk og Pelagiske firma Lunar Freezing lukker og slukker sin fabrik i byen Aberdeenshire i Skotland.
Det er det internationale og meget velkendte, Boyd International Group, der overvejende køber og sælger industrielt fødevareudstyr globalt, er nu blevet udpeget af Lunar til at sælge Lunar’s anlæg og udstyr i Fraserburgh. Det oplyser en kilde tæt på Lunar, overfor netavisen Undercurrent News.
Fabrikken i Fraserburgh, har for nyligt stoppet produktionen og sat alt udstyr til salg. Det understreges dog fra ledelsens side, at det kun er afdelingen af Lunar i Fraserburgh der er lukket ned. Mens de resterende afdelinger af Lunar fortsætter som hidtil.
Lunar driver i forvejen også afdelinger i Peterhead samt i Aberdeen både med landingsfaciliter og logistik samt et forarbejdningsanlæg og Skotlands ældste lakse-fabrik, Ugie Salmon i Peterhead.
Fra Boyd International Group er man allerede i gang med at tilbyde fabrikken til potientielle købere. Købere som kan se mulighederne i huset og som dermed har mulighederne for at købe en komplet fabrik.
Boyd tilbyder demontering og flytning af hele fabrikkens udstyr, og tilbyder i den anledning både at sende og geninstallering anlægget globalt, hvor end det ender.
Fabrikken forarbejdede hovedsageligt pelagisk fisk, som makrel, sild og kulmule, men meget af udstyret er også velegnet til andre arter af fisk, herunder hvidfisk og ørred, fremgår det af salgsmaterialet.