Hampidjan’s årlige Prøvetank-besøg i Hirthals
Hampiðjan Island afholder sin årlige samling på Nordsøcentrets Prøvetank i Hirtshals.

Hampidjan’s årlige Prøvetank-besøg i Hirthals

Hampiðjan Islands afholder sin årlige samling på Nordsøcentrets Prøvetank i Hirtshals tirsdag den 26. november til lørdag den 30. november 2019.

Ifølge Hampidjan’s administrerende direktør Jón Oddur Davíðsson, er netop denne dato en interessant tilfældighed, da det markerer 40 års dagen for den islandske virksomheds første besøg i en prøvetank, som de arrangerede for islandske fiskere og skippere. Dengang var det et arrangement afholdt ved prøvetanken i Hull i Storbritannien.

Jón Oddur Davíðsson fortæller videre, at selvom han har haft travlt med at arrangere årets tur, er det endelige antal deltagere endnu ikke helt på plads. »I de senere år har vi haft omkring 50 deltagere. Størstedelen kommer fra Island, men vi har også haft en del gæster fra Rusland, Holland, Portugal og endnu længere væk,« forklarer Jón Oddur Davíðsson og understreger at op til ni ansatte fra Hampiðjan Island vil være til stede under hele programmet samt tre ansatte fra tilknyttede firmaer. Målet er som altid at demonstrere hvordan fiskerenes trawl opfører sig i vandet under så realistiske forhold som overhovedet muligt. Prøvetank-programmet er den ideelle platform til videndeling om alt der angår effektiviteten af ​​fiskeredskaberne.

»Vi vil præsentere den seneste udvikling inden for demersal og pelagiske trawl sammen med redskaber, der bruges i de områder, som gæsterne kommer fra. Det demersale udstyr, vi demonstrerer, inkluderer den nye Jagger-trawl, nye arrangementer af H-Toppur, Gulltoppur og 3660-mesh reje-trawl-design, Bacalao-trawlene og en meget interessant firpanel triple fangstpose rigget med DynIce Quicklines,« fortæller Jón Oddur Davíðsson

»De pelagiske design, vi planlægger at demonstrere, er de fleste af Gloria Helix-design, herunder sild- og makreltrawl 2048 m og makreltrawl på 1760 m. Vi viser den nye otte-panelede pelagiske trawlpose og T90 makrel fangstpose med DynIce QuickLines. Holdet fra Thyborøn Trawldoor vil også være tilstede, og sammen med os præsentere det nyeste inden for kontrollerbar demersal og pelagisk trawlskovle.

En Simrad-repræsentant vil også være til stede, og han viser det nyeste inden for sensorer og fiskesøgnings-teknologi, som vedrører Hampiðjan. Tidligere i år annoncerede vi lanceringen af ​​en revolution inden for dataoverførsel ved hjælp af et fiberoptisk kabel til sensorer og fremtidens fiskesøgning,« påpeger Jón Oddur Davíðsson.

Han opfordre og anmoder interesserede deltagere til at kontakte Hampidjan så hurtigt som muligt med hensyn til at bekræfte deltagelse i prøvetank-besøget, for flyselskaberne bliver stadig mere restriktive med hensyn til gruppebestillinger.

Deltagere fra Island rejser den 26. november og vender tilbage igen den 30. november. Mange af gæsterne benytter dog lejligheden til at tilbringe den tilstødende weekend i København indtil 1. december, da juleforberedelserne i Danmark er i fuld gang på denne tid af året, og byen er julepyntet og klar til årets højtid. Der er altid en god atmosfære på disse ture, og mange gæster arrangerer da også at møde familien for at tilbringe denne weekend sammen.

Hampiðjan Island har reserveret værelser på Marriott Hotel i hjertet af København. De, der gerne vil tilbringe weekenden med os, bedes kontakte os, så sørger vi for bookinger. Vi ser frem til at se så mange deltagere i årets Prøve-tank tur som muligt.

Lidt mere om arrangementet kan findes her (engelsk)

Skriv et svar