I lørdags klokken 15.00 dannede det nye kassevaskeri i FiskeTerminal Hirtshals på Hirtshals Havn rammen om en perspektivrig debat mellem socialdemokraten Rasmus Prehn (A) og venstre-politikeren Karsten Lauritzen (V) om de rammebetingelser, som den danske havnesektor skal have med en ny havnelov i fremtiden.
Havnedebatten i Hirtshals var et naturligt led i valgkampen op til folketingsvalget den 5. juni, hvor klima og velfærd er to af hovedtemaerne. Som socialdemokratiets transportordfører Rasmus Prehn udtrykte det: »Havnene er vigtige for vores samfund, og selv om havnene generelt ikke fylder meget i debatten på Christiansborg, så er havnene vigtige for værdiskabelsen i Danmark, og havnene er vigtige i fremtidens infrastruktur, hvor vi skal udnytte søtransport, vejtransport og jernbanetransport på en smartere måde, der udnytter transportformernes fordele.«
Som oplæg til den politiske debat havde Tine Kirk Pedersen, direktør ved Danske Havne og Henrik Jørgensen, 2. viceborgmester ved Hjørring Kommune indledende kommentarer med indspil til de to folketingskandidaters debat omkring fremtidens rammebetingelser for de danske havne.
I sit indspil til den politiske debat betonede Tine Kirk Pedersen fra Danske Havne behovet for, at havnene har råderum til at kunne drive udviklingen, og at dette skal kendetegne de frihedsgrader, havnene skal have i fremtiden: »Havnene skal have et råderum til at sætte fart på udviklingen, og derfor skal der skabes den rigtige balance mellem havnenes muligheder og de private virksomheders aktiviteter. Der skal dermed være en gensidig udfordringsret mellem havnene og de private virksomheder med udgangspunkt i lige konkurrencevilkår, så fremdrift og vækst sikres.«
Henrik Jørgensen fra Hjørring Kommune betonede vigtigheden af, at havnene skal drives som kommercielle virksomheder efter et armslængdeprincip i forhold til byrådet: »Havnene er centrale for erhvervsudviklingen i havnekommunerne, og det er derfor helt centralt, at kommunerne som ejere af havnene kan bruge havnene til at drive udviklingen i de samfund, der ejer havnene.«
Med udgangspunkt i EU’s havneforordning er der i vid udstrækning enighed om de overordnede linjer for havnenes fremtidige rammevilkår. En ny havnelov skal derfor bygge videre på havneforordningen og give de danske havne mulighed for at konkurrere med de øvrige europæiske havne.
De to folketingskandidater er bevidste om forskellighederne mellem havnene i den danske havnesektor og dermed også om behovet for den frihed, som den enkelte kommune skal have til at vælge den organisationsform, der passer til den enkelte havn.
Friheden er også indgangsvinklen hos Tine Kirk Pedersen og Henrik Jørgensen, da den enkelte havns organisation som selvstyrehavn eller som et eller flere aktieselskaber betyder mindre. Det, der skal prioriteres, er, at friheden til at organisere havnene underbygger mulighederne for at skabe vækst.
Fra politisk side var der enighed om behovet for investeringer i baglandsinfrastruktur i forhold til havnene. Her er især den 3. limfjordsforbindelse højt prioriteret som et af de infrastrukturinvesteringer, der skal understøtte havnene og udviklingen i Nordjylland, og som dermed skal være med til at binde Skandinavien sammen.
Behovet for at infrastrukturen i havnenes baglande har en kapacitet, der modsvarer aktiviteterne på havnene, blev fremhævet af Karsten Lauritzen: »Ny infrastruktur handler ikke kun om skinner. Infrastruktur handler også om vejinfrastruktur, så biltransport og lastbiltransport på vejene fortsat er med til at gøre vores land stærkt i konkurrencen med udlandet. Vores veje må ikke sande til, så vi hæmmer udvikling og vækst, og derfor skal vi også sikre kapaciteten på vejnettet i fremtiden.«
De omkring 30 tilhørere var vidne til en konstruktiv debat, hvor der blev givet udtryk for behovet for samarbejde, og hvor der er enighed mellem Karsten Lauritzen og Rasmus Prehn om, at en ny havnelov skal funderes på en bred politisk aftale, da havnene skal sikres langsigtede rammebetingelser, der kan give sikkerhed for investeringer og udviklingsinitiativer.
