Fisker Jakob Jørgensen med Gilleleje kutteren H 45 »Lone«, vender sig i skipperstolen, som de fleste andre fiskere, når talen falder på tobis-rådgivningen for 2019.
»Prøv bare at gå 5 år tilbage i tiden og sammenlign så ICES, DTU’s og EU Kommissionen’s anbefalinger for tobis og sæt dem så op imod hvad fiskerne rent faktisk oplevede og fangede i denne periode«, kommer det skarpt fra fiskeren, der i sit lange liv som fisker, endnu mangler at se rådgivningen blæse lidt mere i fiskernes retning og ikke kun kommer med den evindelige nedadgående kvote-spiral.
Enslydende, men på nær et enkelt år, har kvoterne været for små i forhold til fiskernes oplevelser af, hvad de kunne have fanget, hvis ikke kvotebegrænsninger og zoneinddeling gjorde det umuligt at fange flere. Sidst her både med område 2 og 3, hvor små femten fartøjer på forholdsvis kort tid næsten har opfisket hele kvoten, længe før fiskeriet sådan rigtigt er kommet igang.
Et fiskeri efter tobis, der ikke rigtigt når at folde sig ud, giver ikke et retvisende billede af, hvorledes bestanden har det. Tværtimod, siger Gilleleje-fiskeren, så mangler fiskerne den fornødne ro til også at afsøge områder, man normalt ikke når ud på, fordi fiskeriet er fantastisk pressede at netop lavere kvoter. »Vi sidder jo alle lårene af hinanden i havn og venter kun på de første meldinger om tobis og udfra dette vurdere man om der skal fiskes eller ej. I dag har vi ikke råd til at fiske på skrømt. Derfor venter vi alle på sikre meldinger om tobis forekomster, før kursen sættes til tobisfeltet. Derfor oplever man også, fuldstændigt som i mandags, at mindst 10 trawlere, på ganske få km2, lå og krydsede rundt efter tobis. Man er simpelthen nød til at bide sig fast i feltet med et godt tobisfiskeri, for man ved ikke hvornår kvoten er fisket op og tobis-fiskeriet derfor pludseligt indstilles.
Mandag var Gilleleje-fiskeren med H 45 »Lone« også i område 3, hvor man efter kun to slæb, fik 70 tons ombord og derefter fyldt til bristepunktet, måtte vende inden om Hanstholm og få losset til TripleNine kl. 03.00 natten til tirsdag.
Tobis’en syntes at trække lidt rundt og efter en tirsdag med få tobisfangster, var der igen held i fiskeriet onsdag, hvor man i område 2 kunne hente endnu et par gode træk. Så Jakob Jørgensen stævnede endnu engang ind til TripleNine Hanstholm med fyldt fartøj og igen med en mærkelig fornemmelse af, at rådgivningens udmelding om der ingen tobis ville være i 2019, så absolut ikke holder vand nogen steder. Tværtimod syntes der flere end nogensinde tidligere.
Til FiskerForum.dk siger Jakob da også, at hvis ikke man havde den underlige zoneinddeling og de mærkelige regler, så havde kvoten været fisket op forlængst. »Vi praktiserer jo alle det vi kalder »fiskeri langs plankeværket« (indtil anden zone), hvilket ikke er til gavn for nogen overhovedet. Når vi som her, blot kunne trække en sømil længere ind og dermed halvere vores slæbetid og få fyldt trawlposen hurtigere.
Ikke nok med at kvoten ikke passer til fiskernes oplevelses af hverdagen, så er man også ramt af en zoneindeling som skiger til himlen. Hvor man førhen måtte fiske i hele Nordsøen er det nu delt op i 3 forskellige zoneindelinger:
- Zoneindeling 1 – sydvestlige den af Nordsøen
- Zoneindeling 2 – østlige del af Nordsøen
- Zoneindeling 3 – nordlige del af Nordsøen
I zoneindeling 2, hvor man i 2019 har sat et moniteringsfiskeri på blot 4.000 tons, fordi ICES og DTU havde fundet ud af der ingen fisk var. Hvordan kan 15 små skibe så fiske hele kvoten på blot 3 uger inden fiskeriet rigtigt er kommet i gang. Jakob Jørgensen kan ikke forstå , at man ikke bare kan følge Norges eksempel, når det kaldes et moniteringsfiskeri, burde man hæve kvoten, når man kan se at der er mange fisk i området og det gælder ligeledes i zoneindeling 3.
Nej – væk med de kasser (ICES’s zoneinddelingen) og lad os fange tobis’ en der hvor den findes. Det skaber en bedre økonomi og rentabilitet i fiskeriet og lad os samtidig følge et moniteringsfiskeri, der tæt følger udviklingen af bestanden af tobis, så man kan afgøre om rådgivningen nu også holder stik som lovet. Slutteligt sæt kvoten til omkring 300.000 tons tobis pr. år og lad rådgivningen justerer ind med 50.000 tons plus eller minus, alt efter hvorledes tobis årgangene er. Så undgår man alt for store udsving i mængdetilførelserne og får istedet en mere stabil råvare-tilgang til industrien år til år. Det vil samtidig også stabilisere priserne, der med stabile råvaretilgange ikke vil få de helt store udsving, man har oplevet de senere år. Slut med store udsving i kvotemålene, det bliver fiskerne og finansieringen bag kun rundforvirret af og fiskeindustrien undgår dermed også ustabile tilgange af råvare.
Men det bedste råd Jakob Jørgensen fra Gilleleje kommer med er, at inden kvotetildelingen bliver fastsat, så skulle fiskerne med ind over tildelingen, så man sikrede sig imod flere »kvoteråd ud i det blå«, men istedet fik noget fiskeriet kunne arbejde med og være glade for.