I 2018 søgte Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri (FSK) efter kystfiskere til en undersøgelse omkring sæler og skarvs påvirkning af det kystnære fiskeri.
Nu foreligger de første resultater af undersøgelserne, og de viser, at kystfiskernes omkostninger på grund af sæler og skarv er langt større end hidtil antaget. Faktisk op til 17 gange højere, hvilket chokerer flere i branchen.
Resultaterne stammer fra 219 interviews fra 6 lande rundt omkring østersøen, hvor FSK har stået for langt de fleste danske interviews. Resultaterne er kun foreløbige, og flere kan ventes med den endelige rapport der udkommer til efteråret.
Undersøgelsen er en del af et større projekt rundt omkring Østersøen »Det internationale sæl og skarvprojekt.« Hvor det blandt andet er planen, at de endelige resultater skal præsenteres i EU.
Læs artiklen i FiskerForum.dk »Ta` kampen op mod sæl og skarv« her
I Østersøen er skaderne efter sæl og skarv, vokset dramatisk op gennem 2000 tallet. Skader der hele tiden øges og bliver flere og flere år for år.
I Finland har man regnet på at sæl og skarvskaderne har et omfang på mellem 300.000 og 400.000 euro om året, for det kystnære fiskeri. Men regner man alle økonomiske følgevirkninger med, så stiger tallet til imponerende 8 mio euro om år istedet, forklarer projektchef Esko Taanila fra den Syd-finske Fiskerigruppe ESKO.
Skaderne efter sæl og skarv viser sig altså, at være mere end 17 gange større end man tidligere har antaget. Tallene er bare fra ét land, ud af de mange lande der omgrænser Østersøen.
Trods mange biologers og miljøorganisationers forsikringer om, at sæl og skarv kun gør minimal skade på vores fiskebestande, forligger det nu sort på hvidt, at skaderne er mange gange større og mere udbredt end tidligere antaget. Det er derfor et kæmpe problem for fiskerne og fiskeribranchen omkring Østersøen, som man ikke bør bagatellisere.
Du kan læse de foreløbige konklusioner her i artiklen fra Svenska.yle.fi (svensk)
Den endelige rapport offentliggøres til efteråret i Natur-ressourceinstuttet LUKES serie »Forskning om Naurressourcer og bioøkonomi«. FiskerForum.dk følger op.