En nutidig og retvisende kvoterådgivning af fangstmulighederne for tobis i 2021, burde have været baseret på langt mere valide data og ikke kun som et matematisk udregnet tal for skrabet i december, hvor man tæller hvor mange larver der findes i sandet, på tilfældige udvalgte sandbanker, uden at tage fiskerne med på råd.
Man gør dét som man plejer og det er åbenbart svært at lave om på, når man som biolog ved DTU, sidder godt i sin kontorstol, blødt og varmt, med kaffen indenfor rækkevide og år efter år, sender resultatlisten ud til ICES (Det Internationale Havundersøgelsesråd) som et forvarsel omkring den kommende tobis-sæson. Ved ICES har man heller ikke behov for at komme ud at se hvor tingene sker, så her sidder man angiveligt også med sin varme kaffe og behagelige kontorstol og regner den matematiske ligning ud, der sidste ende resulterer i en anbefaling for tobis-fiskeriet. Denne sendes til EU, hvor kommissionen efterfølgende kommer med den endelige anbefaling for fiskeriet efter tobis.
Tobis-anbefalingen for sæsonen i år, var næsten en gentagelse af noget vi tidligere har oplevet år tilbage.
Skift nu regnestokken ud og slå lyttelapperne ud
Få nu aktiv hjælp fra de mere end villige fiskere, der gerne vil bidrage med viden og deres erfaring omkring tobis-fiskeriet.
Når man først kender bestand-ligningen og fangst-ligningen og koordinerer dette med fiskernes erfaringer og oplevelser fra havet, så burde det være en overkommelig opgave, at give svaret på hvorledes en tobis-fangst-anbefaling kan skures rigtig sammen.
Men upåagtet dette tilbud dengang og efter et efter sigende godt skrabetogt i december 2020, så lød meldingen desværre ikke så opmuntrerne som forventet for 2021. På grund af svigtende tilgang af yngel til tobisbestanden, som blev konstateret fra et tobisskrabetogt, blev den samlede danske tobis-kvote i 2021, i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat, kun på 95.295 tons.
Dertil kommer forventede overførsler af ikke fiskede tobiskvoter fra 2020 til 2021, der udgør 10.540 tons i område 1r, 3.274 tons i område 4 og 6 tons i område 6. For område 3r forventes der et samlet fradrag på 1.471 tons som resultat af Danmarks brug af kvotefleks i område 2r og 3r i 2020 (Tabel 1).
Det skal samtidig nævnes, at tobissæsonen i år, først startede den 15. april, pga. af uafklarede fiskeriforhandlinger mellem EU og UK efter Brexit.
Tænk anderledes når der skal rådgives
Vi skulle måske i højere grad kigge lidt til vores norske broderfolk, hvorledes de håndterer deres tobis-anbefaling. I det hele taget bør en rådgivning ikke kun baserer sig på skrabetogtet, med de usikkerheder det giver, men måske i højere grad også gøre som i Norge, hvor man aktivt i sæsonen går ind og måler på om anbefalingerne nu også svarer til de faktiske forhold.
Dette norske forvaltningssystem har fungeret fint og det har været med til at få tobis-bestanden op igen, ved et forholdsvis simpelt system:
- Havforskningsinstituttet giver råd om kvoter for tobis i den norske økonomiske zone i Nordsøen.
- Tobis i den norske zone forvaltes i fem områder, som også er opdelt i underområder.
- Et underområde skal altid være lukket for fiskeri for at undgå ned-fiskning.
- Forskerne giver et foreløbigt råd til det nye år, blandt andet baseret på et skrabe-togt i december, hvor de kontrollerer de yngste fisk, der gemmer sig i sandet.
- Senere på foråret foretager forskerne endnu en grundig, opdateret kortlægning af udbredelsen, rekruttering og af de voksne tobis med ekkolod og trawl.
- Det endelige kvote-råd kommer så i midten af maj.
- Det foreløbige råd er altid forsigtigt sat – så det opdaterede råd senere, kan kun være enten det samme eller lidt højere. Hvilket gør det nemmere og langt mere håndterbart for fiskerne og for industrien der skal aftale fangsterne.
Se den norske video – sådan tæller vi tobis med ekkolod
Citat fra en Nordjysk fisker, »Utroligt man ikke kan bevæge sig i retning af den norske model, og give en start-kvote, og så monitorere nøje og så lave løbene beregninger, der ofte giver et anderledes helhedsbillede af bestanden, end den konservative tilgang der er praksis for herhjemmme.«