Halvvejs ude i området ved de danske oliefelter i Nordsøen, tyskebugt, små 8 timers sejlads fra Hvide Sande, havde mandskabet på RI 138 Helle Jes, lørdag formiddag travlt med at hive garnene efter rødspættefiskeriet.
Mandskabet om bord, havde fordelt opgaverne og ved krabbeknuseren, var der her lørdag også travlhed med at gøre rødspættegarnene fri for krabber. Men nogen gange driller garnene og en tørn havde sat sig, så fiskeren måtte en tur om bagved knuseren, for at redde garnene ud. Trods mange sikkerheds anordninger på knuseren, var fiskeren så uheldig at da tørnen var redt ud og knuseren skulle sættes i gang, trak garnene desværre den forkerte vej, så fingerne kom i klemme i krabbeknuseren, og fiskeren kom alvorligt til skade, med det yderste af tommel og pegefinger.
Straks efter uheldet blev der ydet førstehjælp og ved opkaldet til Søfartens lægetjeneste Medical, blev fiskeren gjort smertefri, hvorefter garnbåden Helle Jes blev beordret direkte i havn. Selv om Skipper Bjarne Vejlgaard udtrykkeligt bad om en helikopter til hans kollega, ville Medical ikke sende en, med mindre, som de sagde over telefonen; at det var absolut livstruende. Skipper påpegede ellers at der trods god motorkraft og rimelige vejrforhold, alligevel ville tage adskillige timer inden man kunne nå havnen. Efter 6 timers sejllads prøvede skipper Bjarne Vejlgaard at rekvirer ambulance ved Falck, men på grund af forvirring om abonnements nummer m.m. valgte skipper til sidst at ringe 112 direkte.
Det hjalp, her var der ingen problemer med at få en helikopter og inden for kort tid var fiskeren reddet og hentet ombord i helikopteren og fløjet direkte til Odense Hospital, hvor de er specialister i bevægeapparatet, så den tilskadekomnes fingre kunne komme under kyndig lægehjælp.
Hændelsesforløbet har fået et par vrede ord med på vejen af fiskeskipper Kaj Jes fra RI 138 Helle Jes, der absolut ikke er tilfreds med den behandling hans skipper og besætningsmedlem har fået.
FiskerForum.com