Vi fisker kun fra toppen af isbjerget, havet har lige så meget føde som på landjorden, og det selektive dødelighedstryk gør fiskene mindre og mindre. Det er bare nogle af de budskaber, professor i fiskeribiologi, Jeppe Kolding, har på hjerte.
Jeppe Kolding mener helt grundlæggende ikke, at vi har nok forståelse for organismerne i havet.
»Fisk er organismer, der formerer sig som planter og spiser som løver. Den slags organisme findes ikke på land, og derfor kan vi ikke forestille os det,« siger Jeppe Kolding, professor i skeribiologi ved Bergen Universitet.
Han henviser til, at fisk spreder i million-vis af æg, og at de samtidig alle er rovdyr, som spiser på sig selv og hinanden.
Hvis man sammenligner selve formeringen med planter, giver det ikke mening at vente, til fisken er stor, før vi fanger den, for næsten alle bliver spist, længe før de bliver voksne. »Ved planter kan man kalde æblerne og bananerne for babyplanterne og her ville vi jo aldrig sige, »du må ikke spise æblerne. Nej, tværtimod spiser vi jo netop æblerne i stedet for at gå efter æbletræet, der fortsat skal sikre tilgangen af æbler. Vi griber simpelthen fiskeriet helt forkert an i Vesten,« forklarer Jeppe Kolding.
Energimæssigt giver det heller ikke mening at vente på, at fiskene bliver store, før vi fanger dem. »Det er fuldstændig vanvittigt rent energimæssigt, at vi venter på den store fisk på et kg. Den har nemlig allerede konsumeret fem kg små fisk og andre dyr længere nede i fødekæden. Det kan godt være, vi i vores rige del af verden kan nøjes med at spise de store, dyre fisk, men den går ikke i lande med sult,« siger Jeppe Kolding.
Fisker kun toppen af isbjerget
Jeppe Kolding mener, det er en udbredt misforståelse, at havene generelt er overfiskede. »Vi høster kun 3 % af vores føde fra havet, selvom der er lige så meget føde i havet som på landjorden, og så skulle det samtidigt være overfisket? Faktisk har der aldrig været så stor en biomasse i havene som nu, men den befinder sig længere nede i fødekæden. Men vi fisker simpelthen kun toppen af isbjerget og det er klart, at når vi fanger de store fisk, så bliver der spist mindre af de små, som dermed kan boltre sig,« siger Jeppe Kolding.
Balanceret høstning
Jeppe Kolding er med i en fiskeriekspertgruppe under IUCN, hvor de arbejder med begrebet »balanceret høstning«, som drejer sig om en mere økosystembaseret tilgang. »Vi skal fiske hele havet, store som små fisk, i et balanceret forhold. Det betyder, at vi ikke kun kan spise tun og kaviar. Vi skal også fiske længere nede i fødekæden på fiskeyngel og krebsdyr. Kun på den måde kan vi opretholde den oprindelige balance,« siger Jeppe Kolding.
I dag er det kun de største individer, der må fiskes. Og dette såkaldte selektive dødelighedstryk er at skyde sig selv i foden, mener Jeppe Kolding.
»Alle klager over, at fiskene bliver mindre og mindre. Egentligt handler det for en fisk om at skynde sig at blive stor, før den bliver spist, så den kan begynde at formere sig. Men hvis man dør, når man bliver stor, så er det bedre at være lille,« siger Jeppe Kolding og henviser til et konkret eksempel på nedgangen i størrelse: Rødspætten, der for 100 år siden i gennemsnit målte 50 cm som kønsmoden, men i dag måler den kun 25 cm.
Umulig enbestands-forvaltning
Teorien om balanceret høstning gør samtidig op med enbestands-forvaltningen, som ifølge Jeppe Kolding bygger på en forældet matematisk model fra 1950’erne, hvor maden, som skal til for at vokse, er gratis. »Det er næsten umuligt for bådene kun at fiske på en art ad gangen. Det giver langt bedre mening at »plukke« lidt af hvert og høste langs hele »isbjerget«,« forklarer Jeppe Kolding
Tilbage er nu kun spørgsmålet, om det overhovedet ville være muligt at få vesten til at spise mere fisk fra bunden af fødekæden. Jeppe Kolding er optimistisk. »Vi står overfor en ny generation af forbrugere, som er mere optagede af hensyn til naturen, så vi kan sagtens vende forbrugsmønstret gennem oplysning. Vi kan jo også bare kigge mod fx Spanien, der blandt andet laver meget delikat paella af al slags dyr fra havet,« siger Jeppe Kolding.
